I februar 2022 er det 50 år siden, at DPH Trading blev grundlagt og tog sin spæde begyndelse. Sidenhen har virksomheden, grundlagt af Jørgen Risager, været på en større rejse, hvor den har udviklet sig fra en lille butik i Bolbro kvarteret i Odense, til et globalt mekka for porcelænssamlere, og derudover lampeskærme, pynt og meget andet til boligindretningen.

Ville handle med noget, der ikke rådnede …

Allerede før DPH Tradings start i 1972 var der handel i blodet på Jørgen Risager. Som barn opdrættede han kaniner og solgte dem, og allerede som 18-årig købte han et nedlagt mejeri og begyndte at handle med frugt og grønt.

– Det gik dog ikke så godt med den forretning. Min far har aldrig kunne sige nej til et godt køb, og til sidst fulgte fortjenesten ikke med omkostningerne, fortæller Lone Risager Therkelsen, 2. generation hos DPH Trading og virksomhedens daglige leder.

Jørgen Risager lod sig dog ikke slå ud, så i 1972, da han havde slikket sårene efter sit første forretningseventyr med frugt og grønt, og igen følte trangen til at leve af at handle, blev valget af varer noget helt andet. Han havde ideen at specialisere sig, og handle med ting, der kunne tåle at ligge på lager i længere tid, og valget faldt på platter. Firmaet kom til at hedde Dansk Plattehandel og Eksport, og blev en realitet i februar 1972.

Der var kage og saftevand…

I 1972 var Lone Risager Therkelsen 6 år, og havde allerede pligter i firmaet. DPH Trading havde i starten ingen ansatte, og Jørgen Risager kunne derfor ikke forlade butikken i dagtimerne. Derfor var det Lones opgave dagligt at gå i banken og på posthuset med dagens kontanter, checks, pakker, osv.

– Mit transportmiddel var ofte min dukkevogn, som nogen gange var fyldt helt op med pakker. Jeg følte mig meget stor, når jeg sådan gik ærinder, men også lidt pinlig over at skulle transportere det i dukkevognen, mindes Lone Risager Therkelsen, og tilføjer;

– Når der havde været en god ordre eller der var blevet solgt godt, så fik jeg penge til at gå forbi slikmutter på vej hjem fra posthuset, og så fik vi saftevand og kage når jeg kom hjem. Det var fedt!

PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Dansk Plattehandel og Eksport – 1972

10 år senere og loftet var ved at falde ned i hovedet på os

Jørgen Risager havde gennem de første 10 år fået opkøbt store mængder af platter og andre samlerartikler. Dem der ikke kunne være i butikken, blev stavlet op på loftet, men en dag opdagede familien Risager, at tapetet begyndte at vulke. Loftet var simpelthen ikke stærkt nok til at bære de mange tusinde platter der var stavlet derop.

– Loftet var bogstaveligt talt ved at falde ned i hovedet på os!, griner Lone.

Jagten på et nyt domicil gik i gang, og valget faldt på et ret spektakulært hus i det Nordlige Odense. I 1982 flyttede familien Risager til Løkkegravene 49, hvor de stadig holder til den dag i dag.

Kort efter flytningen begyndte plattepriserne at falde, og handlen med platter blev svær at leve af. Der skulle findes noget mere at handle med, og valget faldt på kinesiske lamper. Der blev importeret gamle og nye vaser fra Kina, som grundet den store efterspørgsel blev monteret til lamper.

 I 1984 tilsluttede Jørgens kone, Inger Risager, sig og blev kørende sælger for firmaet. Det blev starten på mange års engros handel med belysning, hvor DPH Trading i dag har Danmarks største udvalg i lampeskærme.

Nye veje og hjem igen

I 1986 havde Lone Risager Therkelsen absolut ingen planer om at fortætte med at arbejde hos DPH Trading. Efter studentereksamen ville hun være sælger, og det blev hun.

 To dage efter sin sidste eksamen startede hun ved Blom & Sørensen. Dog var dette ikke et match og hun sagde derfor på efter få måneder.

– Så da jeg stod uden job, kunne jeg jo lige hjælpe til hos DPH Trading, da der var rygende travlt efter en vellykket messe, og ja… her er jeg så stadig, mange erfaringer rigere, fortæller Lone.

Der er gennem årerne købt og solgt ufattelig mange fantastiske ting. Og ligesom da Jørgen Risager var helt ung, så har både han og Lone stadig svært ved at sig nej hvis de får mulighed for at købe nogle varer til virkelig billige priser.

Et eksempel på dette findes tilbage i foråret 2017, hvor de købte et kæmpe restlager i Sverige. En stor forhandler af samleartikler var lukket og de rejste op og fandt en kæmpe hal fyldt med papkasser.

Jørgen og Lone sagde først nej tak, da de på ingen måde kunne få plads til de mange tusinde varer, men da sælger insisterede, endte de med at købe det, der senere viste sig at være over 140.000 enheder, fortrinsvis porcelæn. Det skulle vise sig, at det tog et halvt år at pakke ud, og fyldte 8 helt lastede 40 fods containere.

– Det virkede meget uoverskueligt at få styr på de mange varer fra det store indkøb i Sverige, men med årene lærer man, at der er kun en måde at tilgå en sådan opgave og det at tage én ting (kasse) af gangen. Samtidig har det altid været vores styrke, at vi har gode it-systemer, og at alt er og bliver registreret i vores lagersystem, så vi har styr på alt, siger Lone.

PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Butikken i dag

Nyt digital æra

Foruden den fysiske butik i Løkkegravene, hvor der sælges masser af lampeskærme, og selvfølgelig også lidt af alt muligt andet, er det dog via websitesene www.dphtrading.dk, www.dphtrading.com og www.dphtrading.de at de fleste af DPH Tradings produkter i dag sælges. Og også her er der gang i en rivende udvikling;

– Vi har det sidste år været i gang med en kæmpe investering i nyt website, og håber snart at kunne vise det for jer. Men som mange sikkert har erfaret, så er der altid mere arbejde, og flere udfordringer med it end man forventer.

Indtil da kan DPH Tradings kunder fortsat besøge det gamle site, hvor de kan finde alt til det Perfekte Hjem – Nyt, retro, antik og vintage.

Link: https://www.dphtrading.dk/

PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading

Kilde / Logo / Foto: DPH Trading

Øvrige billeder:

PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Dette var et tvillingehus, hvori der i den ene halvdel var familien Risager hjem i stueetagen og butikken lå på 1. sal.
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Her ses den propfulde forretning. – Allerede dengang var der stavlet op med varer overalt.
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Jørgen Risager udenfor Løkkegravene 49, 5270 Odense N efter flytning.
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Her ses DPH Tradings første udstilling af kinesiske lamper, og sirligt ophængte platter fra 1984. 
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Lone Risager som 20 årig, omkring samme tid som hun blev færdig med studentereksamen.
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Containter fra køb i Sverige
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Lone og Jørgen foran container fra Sverige
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Jørgen og container fra Sverige.
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Butikken i dag
PRESSEMEDDELELSE – 50 år med DPH Trading
Butikken i dag

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen