De to stormagasiner i Aarhus og Aalborg åbner efter to måneders nedlukning den 11. maj. Salling har forberedt sig grundigt og længe på genåbningen samt taget en lang række forholdsregler, så både kunder og medarbejdere kan føle sig trygge.

PRESSEMEDDELELSE: Salling slår atter dørene op i Aarhus og Aalborg

Salling Stormagasiner har stået tomme, siden Danmark blev lukket ned. Men 11. maj, præcis to måneder efter nedlukningen, kan kunderne nu igen komme på besøg i de to stormagasiner i Aarhus og Aalborg.

– Vi har glædet os rigtig meget til at åbne igen, for vi har savnet vores gæster i stormagasinerne. Og vi er også helt klar til det. Vi har brugt de mange ugers ventetid på at forberede os grundigt til at byde kunderne indenfor til en sikker og meget tryg indkøbsoplevelse, hvilket er det allervigtigste for os lige nu. Samtidigt glæder vi os til at kunne vise alle vores nyheder frem i alle afdelinger, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.

Sikkerheden er i fokus

Med mange tusind kvadratmeter har begge stormagasiner god plads, så der på alle etager kan holdes afstand mellem både kunder og medarbejdere. For at skærpe sikkerheden har Salling samtidig iværksat og implementeret en lang række foranstaltninger.

Ved betalingskasserne hænger plexiglasplader, så både kunder og medarbejdere beskyttes mod potentiel smitte, ligesom der er afstandsmarkeringer på gulvet. I hele stormagasinet står håndsprit frit tilgængeligt – og for at sikre antallet af kunder, der besøger stormagasinerne, holdes der også konstant øje med de kundetællere, som findes ved alle indgange.

– Sikkerheden har den allerhøjeste prioritet for os. Derfor har vi forberedt os og trænet godt i, hvordan vi kan yde en fantastisk service og alligevel holde afstand. Før vi lukkede ned, tog vores kunder utrolig flot hensyn til både hinanden og vores medarbejdere – det er vi sikre på vil forsætte nu, hvor vi genåbner, siger Marianne Bedsted.

Salling ROOFTOP åbner også

Åbningen betyder samtidig, at Salling ROOFTOP og de to byers bedste panoramaudsigt igen kan nydes – under åben himmel, med frisk luft og med god afstand. Ligesom i resten af stormagasinerne vil der blive holdt tæt øje med gæstetællere. Caféerne åbner dog først den 18. maj.

Kontakter

Head of Marketing, Salling, Birthe Wiberg: birthe.wiberg@salling.dk / tlf. 3023 7304

Group Communication, Salling Group

8778 5002

press@sallinggroup.com

Pressemeddelelse - Salling Group - Logo

Kilde / Logo / Foto: Salling Group

Send

*

code