Columbus leverer et tilfredsstillende første halvår på trods af COVID-19. I 2. kvartal faldt omsætningen med 7%, hvilket blev kompenseret en vækst i driftsresultatet på 23% (EBITDA). En hurtig omstilling, fremgang i nøgleforretningsområderne samt dedikerede medarbejdere har drevet resultaterne.

PRESSEMEDDELELSE: Columbus leverer 23% EBITDA-fremgang i Q2

Regnskabet for første halvår viste en omsætning på niveau med sidste år med et fald på 1% (DKK 969 mio.) og EBITDA-vækst på 2% (DKK 104 mio.). Columbus er tilfredse med resultatet, som blev leveret på trods af COVID-19 pandemien. Isoleret set var der tale om en omsætningstilbagegang i Q2 på 7%, som blev kompenseret af omkostningsbespareler, som medførte en EBITDA-fremgang på 23%.

Jeg er stolt over, at vi på trods af de ændrede rammevilkår, er lykkedes med at levere et Q2 med 23% EBITDA-vækst. Og så er jeg er imponeret over den kampånd og forandringsparathed, vi har set hos vores kunder og internt i Columbus. Som global digitaliseringsvirksomhed er vi klar til at gribe de digitale markedsmuligheder, vi ser foran os”, siger Thomas Honoré, koncernchef i Columbus.

Columbus leverede fremgang i nøgleområder som Dynamics Sverige, Columbus Care (Application Management Services) og Columbus Cloud services. Samtidig formåede Columbus at omstille forretningen til at servicere kunderne 100% remote.

Siden COVID-19 udbruddet har Columbus oplevet en generel tilbageholdenhed i nye investeringer på grund af midlertidig produktions- eller salgsnedgang hos kunderne. Modsat har der også været en stigning i efterspørgslen efter cloud, e-commerce, remote working og sikkerhedsløsninger.

Vi er overbevist om, at flere virksomheder vil se fordelene ved øget digitalisering på flere niveauer, såsom øget produktivitet, work-life balance, lavere omkostninger og mindre CO2 fodaftryk”, siger Thomas Honoré.

Columbus har tilpasset kapaciteten på tværs af forretningsenheder for at imødekomme det midlertidige fald i efterspørgslen. Derudover monitorerer Columbus ressourceallokeringen og øger den globale sourcing. Columbus har benyttet sig af de forskellige COVID-19 hjælpepakker rundt om i verden, og Direktionen og Bestyrelsen har reduceret deres løn med 30% i resten af 2020.

Finansielle highlights for Q2 2020:

  • Omsætningen faldt med 7% til DKK 459 mio. som konsekvens af COVID-19
  • EBITDA steg med 23% til DKK 50 mio., som skyldes omkostningstilpasninger
  • Columbus Software ligger på niveau med sidste år
  • Columbus Cloud services steg med 48% grundet den fortsatte cloud-konvertering
  • Columbus Care voksede med 18% og understreger behovet for forretningsstabilitet
  • Tilbagevendende omsætning (recurring revenue) forbedret med 2%, og udgjorde 27% af den total omsætning
PRESSEMEDDELELSE: Columbus leverer 23% EBITDA-fremgang i Q2

Columbus sætter forventningerne til 2020

På grundlag af de finansielle resultater i første halvår 2020, nuværende ordrebøger og pipeline forecast, sætter Columbus de finansielle forventninger til 2020 som følger:

  • Omsætning forventes i niveau af DKK 1.750 mio. og DKK 1.850 mio.
  • EBITDA forventes i niveauet DKK 175 mio. og DKK 185 mio.

Kontakter

Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

PRESSEMEDDELELSE: Columbus leverer 23% EBITDA-fremgang i Q2

Kilde / Logo / Foto: Columbus

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen