

Fantasi og virkelighed mødes igen i forfatter Thomas Helles tredje krimi Nådesløs nødværge.
”Kimen til karakteren Michael Frost blev lagt for over 20 år siden under et besøg på en dunkel gogo-bar. En tidligere soldaterkammerat med lyssky forbindelser spurgte, om jeg ville med til Afrika for at passe rørledninger. Heldigvis takkede jeg nej, ellers havde jeg næppe været den mand, jeg er i dag. Men jeg har ofte spurgt mig selv, hvilken mand mon siger ja til den slags? Det gør en mand som Michael Frost,” fortæller forfatter Thomas Helle om sin tredje Michael Frost-krimi. “I Nådesløs Nødværge møder læseren blandt andet hooligans og organisationer med navne som Liga Danmark. Det er kræfter, som er villige til at gå til ekstremerne for deres overbevisning, kræfter jeg selv har mødt og stået overfor og nu inviterer ind i mit litterære univers, for de tjener som en troværdig kulisse til bogens plot. Det er kræfter, læseren uden tvivl vil kunne genkende fra den virkelige verden, selvom alt i bogen er opdigtet.
Selvom virkeligheden har inspireret mig, må jeg dog indrømme, at det for alvor står skidt til, når det er nødvendigt at kalde på en mand som Michael Frost for at rette op på tingenes tilstand,” afslutter forfatteren.
Om Nådesløs nødværge
Lejesoldaten, Michael Frost vender hjem til Danmark efter at have udført et job for CIA langt inde bag fjendens linjer.
Med en mental rygsæk, der efterhånden er fyldt til bristepunktet, forsøger Frost at tage sit liv op til revision, men freden er kort, og der går ikke længe, inden han bliver bedt om at udføre endnu et beskidt stykke arbejde. Et arbejde, der har forbindelse til et mislykket bombeattentat mod et Prideoptog og til likvideringen af tre prominente danskere, der alle var en del af LGBT-miljøet, og som befandt sig på en særlig dødsliste.
Jobbet og listen viser sig at trække tråde til personer fra Frosts fortid og til en lyssky og hadefuld organisation, der kalder sig ForsvarDanmark.
Og selvom Frost får hjælp, må han erkende, at i mørket kan ingen se, hvor de træder.
Nådesløs nødværge er tredje selvstændige bind i serien om Michael Frost.
Thomas Helle, f. 1981, er opvokset ved Vesterhavet og er uddannet skolelærer. Forfatteren har været udsendt som soldat på Balkan.
For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:
For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:
Forlaget Brændpunkt
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54
Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
