

Forfatter Ulla Bruhn kender og elsker kvarteret Vesterbro i København, hvor hun boede som ung grøn studerende i 1970-erne og 80-erne.
“Jeg blev taget ind. Jeg var en del. Jeg var med. Vi kendte og SÅ hinanden. Uanset stand, alder, hudfarve og politisk observans var jeg og vi HJEMME der.
Gul Fisk er skrevet som en kærlighedserklæring til stedet og menneskene dengang, og i håbet om at nye beboere og andre interesserede kan få glæde af den og indblik i stedets historie,” fortæller forfatteren.
Om Gul fisk
Året er 1989, og dette er fortællingen om den unge kvinde Maria, som vender tilbage til barndomskvarteret på Vesterbro.
Efter sin mors død overtager Maria hendes butik og lejlighed. En gul fisk i et akvarie bliver omdrejningspunktet for den evige ulykkelige kærlighed til Sten.
Spejlet gennem kvarterets udvikling følger vi Maria, der fra at stå på gyngende grund finder sit ståsted.
Uddrag:
Det er jo rigtigt, at det er noget gammelt lort, vi bor i, det trænger virkelig til at blive fikset. Der er bare også en anden dimension. De af kvarterets beboere, der har boet her i en menneskealder, hvad med dem? Har nogen tænkt på deres situation? På hvordan det vil være at skulle sige farvel til sit gamle kvarter? Og hvad gør det for øvrigt ved et kvarter, at mange af de gamle beboere forsvinder. Har nogen tænkt på det?
Ulla Bruhn har gået på Writer’s Academy i Creative Writing 2021-22. Hun er inspireret af Martha Christensen, Dea Trier Mørch og Kirsten Thorup.
For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:
Forlaget Brændpunkt
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54
Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
