De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 6.200 fuldtidspersoner i maj 2020.

Dermed er ledigheden på 159.400 fuldtidspersoner svarende til 5,6 procent af arbejdsstyrken. I april lå ledigheden på 5,4 procent.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– De officielle ledighedstal viser en stigning i ledigheden på 6.200 personer fra april til maj. Mens ledigheden steg voldsomt i april, er udviklingen i maj mere afdæmpet. Det stemmer overens med de daglige opgørelser over antallet af tilmeldte ledige.

– Der er dog ikke nogen tvivl om, at vi fortsat står i en meget alvorlig situation. Coronaen vil også fremover sætte alvorlige spor i økonomien, særligt inden for turismeindustrien. Her skal vi hjælpe de mange nye ledige til at komme i job igen.

– Derfor har vi sat gang i økonomien ved at bl.a at give folk mulighed for at få udbetalt tre ugers feriepenge og en check på 1000 kr. til folk på overførselsindkomst. Derudover har vi med en bred aftale afsat 30 mia. kr. til klimavenlig renovering af almene boliger, og året ud er kommunernes anlægsloft ophævet, så vi netop får mere gang i økonomien.

– Samtidig har vi med et bredt flertal netop vedtaget en stor opkvalificeringspakke til ledige, der nu får ret til at tage en uddannelse på 110 pct. dagpengesats, hvis det er inden for et mangelområde. Op til 26.000 personer får den ret. Vi investerer altså i mennesker, og det tror jeg er den bedste vej gennem krisen.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830.

Se tallene hos Danmarks Statistik her.

Pressemeddelelse - Beskæftigelsesministeriet - Logo

Kilde / Logo: Beskæftigelsesministeriet

Skriv en kommentar

*

code