Forbrugerombudsmanden har meddelt 12 inkassofirmaer og advokater, at det vil være i strid med god inkassoskik og god advokatskik, hvis de inddriver gæld for lån givet af en række forbrugslånsvirksomheder og banker uden at undersøge, om kravet er berettiget.
Opfordringen til inkasso- og advokatfirmaerne om at undersøge krav inden inddrivelse kommer blandt andet efter, at Forbrugerombudsmanden har konstateret, at 19 forbrugslånsvirksomheder og banker har givet en række lån, selvom en vurdering af forbrugerens økonomi ville have vist, at forbrugeren ikke havde råd til lånet. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er lånene ugyldige, fordi forbrugerne ikke er blevet kreditværdighedsvurderet. Virksomhederne har derfor ikke et berettiget krav på betaling af renter og omkostninger.
Inden inddrivelse af gæld til de 19 forbrugslånsvirksomheder og banker skal inkasso- og advokatfirmaer derfor undersøge, om forbrugerne har ret, hvis forbrugerne oplyser, at de er blevet overgældsat, fordi de ikke er blevet kreditværdighedsvurderet, inden de fik det lån, som er sendt til inkasso.
Blandt de 19 forbrugslånsvirksomheder og banker, som har givet lån uden at kreditværdighedsvurdere låneansøgerne, er Basisbank og Ekspres Bank. Finanstilsynet konstaterede i 2019, at disse banker slet ikke vurderede forbrugernes kreditværdighed ved lån på under 75.000 kroner og gav derfor de to banker et påbud om at ændre praksis inden den 20. september 2019.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal inkasso- og advokatfirmaer derfor sikre sig, at Basisbank og Ekspres Bank kan dokumentere, at forbrugeren var kreditværdig på låneansøgningstidspunktet, hvis inddrivelse af gæld vedrører et lån på under 75.000 kr., som Basisbank eller Ekspres Bank har bevilget før den 20. september 2019.
Forbrugerombudsmanden har også meddelt inkasso- og advokatfirmaerne, at de skal sikre sig, at krav på betaling af gæld til bl.a. Danske Bank og/eller Realkredit Danmark er beregnet korrekt, inden inddrivelse. Det skyldes, at Danske Bank Koncernens gældsinddrivelsessystem siden 2004 har indeholdt fejl, der kunne indebære, at krav mod kunder, som havde misligholdt kreditaftaler med Danske Bank og/eller Realkredit Danmark, fremstod højere, end de reelt var.
Inkasso- og advokatfirmaer må undlade at fortsætte inddrivelsen over for forbrugeren, hvis firmaet ikke ønsker at undersøge, om kravet mod forbrugeren er berettiget. Ellers vil der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne blive tale om overtrædelse af god inkassoskik.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har forbrugerne ret til at kræve gælden nedsat som følge af uansvarlig långivning eller regnefejl, selvom en af de omtalte forbrugslånsvirksomheder eller banken har solgt lånet til en anden virksomhed. Derfor gælder inkasso- og advokatfirmaernes undersøgelsespligt også, når de pågældende lån er videresolgt.
Da nogle af forbrugslånsvirksomhederne er gået konkurs, kan inkasso- og advokatfirmaernes fortsatte inddrivelse af mulige ugyldige lån også betyde, at forbrugerne indbetaler for meget, uden at kunne få pengene tilbage fra konkursboet. Inkasso- og advokatfirmaerne kan blive erstatningsansvarlige, hvis deres manglende overholdelse af god inkassoskik påfører forbrugerne et tab.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:
”Under vores behandling af klager fra overgældsatte forbrugere har vi kunnet konstatere, at gæld er blevet inddrevet af inkassofirmaer og advokater uden en nærmere undersøgelse af forbrugernes indsigelser om manglende kreditværdighedsvurdering. Det er i strid med god inkassoskik, hvis der er grund til at betvivle kravets gyldighed. Undersøgelsespligten gælder også, selvom lånet er blevet videresolgt.”
”Vil et inkasso- eller advokatfirma ikke undersøge berettigelsen af et krav, når forbrugeren bestrider, at lånet er gyldigt, så må firmaet afstå fra at inddrive gælden.”
”Hvis der er tale om inddrivelse af gæld fra Danske Bank, skal inkasso- eller advokatfirmaet efter vores opfattelse sikre sig, at kravet er korrekt beregnet.”
Læs mere:
Forbrugerombudsmanden offentliggjorde i november en pressemeddelelse om 166 ugyldige lånesager: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2020/forbrugerombudsmanden-yderligere-100-laaneaftaler-er-ugyldige/
Lovgivning:
God skik efter inkassoloven
§ 9. Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.
Af forarbejderne til inkassolovens § 9 fremgår:
”Det forudsættes endvidere at ville være i strid med god inkassoskik, hvis inkassobureauet iværksætter inkassoskridt uden forinden at vurdere kravets berettigelse. Det skal altid påses, at der må antages at bestå et skyldforhold, i praksis f.eks. ved at bede om fremlæggelse af kopi af en faktura. Ligeledes vil det være i strid med god inkassoskik at forsøge at inddrive krav, som endnu ikke er forfaldne til betaling. Hvis inddrivelse forudsætter komplicerede opgørelser – f.eks. ved tilbagetagelse af genstande solgt med ejendomsforbehold – skærpes kravene til inkassobureauets grundighed med hensyn til vurderingen af kravets berettigelse.
[…]
Hvis skyldneren bestrider fordringens eksistens eller opgørelsen af for-dringen, vil det normalt være i strid med god inkassoskik at fortsætte inddrivelsen, medmindre nærmere undersøgelser viser, at indsigelsen ikke er berettiget. Undersøgelsens omfang må afhænge af karakteren af indsigelsen. Inkassobureauet m.v. kan ikke pålægge skyldneren at bevise, at en fordring ikke eksisterer, men dette må sammenholdes med, hvor godt kravet er dokumenteret fra den pågældende kreditors side. Gør skyldneren f.eks. blot gældende, at denne har betalt, vil det være tilstrækkeligt at anmode om dokumentation herfor, f.eks. ved kvittering for indbetaling via bank eller posthus. Kan skyldneren ikke fremvise sådan dokumentation, vil inddrivelsen normalt kunne fortsættes. Ved mere komplicerede indsigelser, f.eks. at en vare er defekt, eller at skyldneren har benyttet en adgang til modregning over for fordringshaveren, må inkassator normalt afstå fra at gøre mere ved sagen over for skyldneren. Der kan dog også her efter omstændighederne lægges vægt på, om skyldneren har underbygget indsigelsen.”
Vurdering af forbrugerens kreditværdighed efter kreditaftaleloven
§ 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
Aftalers gyldighed efter aftaleloven
§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.
§ 38 c. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 1. Såfremt det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirkninger også, idet forbrugeren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt.
Stk. 2. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 2, med den ændring, at der ikke ved bedømmelsen af de forhold og omstændigheder, som er nævnt i § 36, stk. 2, herunder vilkår i andre aftaler, som hænger sammen med den pågældende aftale, kan tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren med den virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.
Pressekontakt:
Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.
Kilde / Logo: Forbrugerombudsmanden
