Bruttonationalproduktet i USA er relativt højere end i Danmark. Det samme gælder indkomstuligheden og drabsraten. Omvendt er det offentlige forbrug og skattetrykket højere i Danmark end i USA.
Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA.
Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i
gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange
relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er
indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige
sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten
er en del lavere i USA end i Danmark, mens drab pr. indbygger sker fire
gange oftere i USA end i Danmark.
Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal
| Danmark | USA | ||
| Større BNP pr. indbygger i USA | BNP pr. indbygger (2019) | 59 135 $ | 65 127 $ |
| Offentligt forbrug større i DK* | Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018) | 24,6 pct. | 14,0 pct. |
| Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK | Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018) | 44,9 pct. | 24,3 pct. |
| Flere i beskæftigelse i DK | Beskæftigelsesfrekvens (2019) | 75,0 pct. | 71,4 pct. |
| Større indkomstulighed i USA | Gini-koefficient (2016) | 26 | 39 |
| Længere levetid i DK | Forventet levetid (2017) | 81,0 år | 78,5 år |
| Samme fertilitet | Fødte pr. kvinde (2017) | 1,8 børn | 1,8 børn |
| Mere end 4 gange så mange drab i USA | Drab pr. 100.000 indbyggere (2017) | 1,2drab | 5,3 drab |
| Højere stemmeprocent i DK | Stemmeprocent (2019 og 2016) | 85 pct. | 56 pct. |
Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA.
Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel.
*Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug.
Forklaring på kilder
• BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra OECD’s opgørelse for 2018.
• Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via Statistisk Tiårsoversigt s. 182.
• Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2018.
• Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2019.
• Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2016.
• Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.
• Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.
• Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på UNODC’s opgørelse for 2017.
• Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på IDEA’s opgørelse.
Kilde / Logo: Danmarks Statistik
