Region Hovedstaden har åbnet for vaccination af årgang 1977. Den aldersgruppe omfatter statsminister Mette Frederiksen, der derfor har booket tid til vaccination. Statsministeren vil modtage sit første stik mod COVID-19 i morgen fredag den 4. juni i vaccinationscentret i Øksnehallen på Halmtorvet 11, 1700 København.

Efter statsministeren har modtaget vaccinen, afgiver hun en kort kommentar til pressen foran vaccinationscentret kl. 07.50.

Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Flere end 2,2 millioner danskere har påbegyndt deres vaccination mod COVID-19 og 1,3 millioner er færdigvaccinerede. Danskernes tilslutning til at lade sig vaccinere er fortsat meget høj. Det er der grund til at glæde sig over. I morgen får jeg mit første stik. Jeg glæder mig til, at alle danskere har fået samme mulighed. For vaccinerne er og bliver vores supervåben mod COVID-19”.


***
Bemærk:

• For at begrænse antallet af personer ved pressemødet pga. COVID-19 opfordrer Statsministeriet til, at medierne begrænser antallet af journalister og teknikere til stede.

***

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.

PRESSEMEDDELELSE: Pressemøde i Statsministeriet om COVID-19

Kilde / Logo: Statsministeriet

Skriv en kommentar

*

code