Donationen skal hjælpe børn fra økonomisk trængte familier, så de kan spille fodbold.

PRESSEMEDDELELSE: Andelskassen støtter Randers FC Fonden med 16.000 kr. fra bankens lokallånspulje

Andelskassen i Randers har valgt at støtte Randers FC Fonden – Fodbold for alle, som har til formål at hjælpe økonomisk trængte familier, så der er råd til fodboldstøvler, kontingent, træningslejr osv.

”Vi er rigtig glade for, at Andelskassen har valgt at støtte Randers FC Fonden. Vi kan jo se, at fonden er med til at gøre en forskel for rigtig mange børn og familier i lokalområdet. Og behovet er stigende. Vi modtager flere og flere ansøgninger fra økonomisk trængte familier, som vi ønsker at hjælpe. Midlerne fra Andelskassen hjælper os med at opfylde endnu flere børns ønsker om at spille fodbold i Randers og omegn. Fodbold skal være for alle”, understreger Henrik Jørgensen, adm. direktør i Randers FC.

Hos manden med checken er der også glæde at spore.

”Vi ønsker som bank, at midlerne fra lokallånspuljen bliver brugt bedst muligt til gavn for hele vores lokalområde. Derfor har vi valgt at støtte Randers FC Fonden, da fonden bl.a. giver unge mennesker mulighed for at spille fodbold. Via Randers FC Fonden kan vi nå ud til rigtig mange børnefamilier, som måske har udfordringer med at finansiere børnenes ønske om at spille fodbold. Derfor støtter vi Randers FC Fonden med 16.000 kr., hvilket kommer hele lokalområdet til gavn”, fortæller Morten Skipper, centerdirektør hos Andelskassen i Randers.

Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kr. i en pulje, hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil. Én gang om året bliver puljemidlerne uddelt til gode formål i samtlige bankens lokalområder. På den måde kan Andelskassen være med til at give en del af fortjenesten på lånet tilbage til lokalsamfundet.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

PRESSEMEDDELELSE: Andelskassen støtter Randers FC Fonden med 16.000 kr. fra bankens lokallånspulje

Kilde / Logo / Foto: Danske Andelskassers Bank A/S

Send

*

code