Forud for den nationale Madspildsdag d. 29. september afslører nye tal, at danskerne peger på sig selv som dem, der har det største ansvar for at mindske madspild i Danmark. Omvendt peger danskerne på supermarkedskæderne som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild.

PRESSEMEDDELELSE – Hver anden dansker peger på sig selv i kampen mod madspild

Halvdelen af danskerne peger på sig selv, når de bliver spurgt om, hvem der har det største ansvar for at mindske madspildet i Danmark. Det viser en undersøgelsen lavet af Kantar Public for organisationen Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer i anledning af den nationale Madspildsdag den 29. september – samt lancering af Madspildsindeks.dk

Tallene overrasker positivt hos områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer, Per Vesterbæk:

“Det er interessant, at så mange danskere tager opgaven med at mindske madspildet på sig. Det tyder på, at husholdningernes madspild er på vej nedad, og det er rigtig godt for både klimaet og den enkeltes økonomi,” siger han.

Alt imens danskerne retter pilen mod sig selv, når talen falder på madspild, mener kun 20 procent af de adspurgte, at supermarkedskæderne har et ansvar, mens kun seks procent peger på fødevareproducenterne og politikerne i Folketinget.

“Jeg havde forventet, at flere ville pege på detailhandlen. Men det ser ud til, at danskerne belønner supermarkederne for at gå aktivt til værks med indsatser, der skal mindske mængden af madspild,” siger Per Vesterbæk.

Supermarkederne i top

I undersøgelsen siger 22 procent af de adspurgte, at supermarkedskæderne har gjort mest i kampen for madspild. Dermed indtager supermarkederne førstepladsen i undersøgelsen, hvor 17 procent peger på foreninger og frivillige organisationer, mens 15 procent peger på, at det er forbrugerne, der har gjort mest for at mindske madspild. 

Kun en procent af de adspurgte peger på Folketinget og kommunerne som dem, der har gjort mest for at mindske madspildet.

Selina Juul, der er stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, glæder sig over undersøgelsens resultater.

“Det er rigtigt positivt at se, at danskerne tager ansvar og peger på sig selv i kampen mod madspild. Det skaber en god grobund og et potentiale til for alvor at sætte yderligere ind mod madspildet,” siger hun.

Selina Juul peger på, at et mindre madspild også er en genvej til en stærkere privatøkonomi netop nu.

“Inflation og prisstigninger rammer danskerne hårdt. Priserne på fødevarer er ifølge Danmarks Statistik steget med 15,9% siden samme tid sidste år – og vi oplever en tendens til, at flere og flere danskerne går efter butikkernes datovarer. Derfor giver det god mening, at supermarkedskæderne har indtaget førstepladsen over danskernes bud på dem, som indtil videre gjort mest for kampen mod madspild i Danmark,” siger hun.

Ny årlig undersøgelse om madspild

Madspildsindeks.dk er et fælles projekt igangsat af Kantar Public, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Madspildsindeks.dk består af en dybdegående, repræsentativ og kvalificeret årlig undersøgelse, som tager pulsen på danskernes holdning til madspild.

Madspildsindeks.dk er en årlig tilbagevendende og gratis oplysningsindsats med fokus på formidling og vidensdeling om madspild til borgere, medier, virksomheder, studerende og andre madspilds-interesserede.

Madspildsindeks.dk taler ind i den nationale og internationale Madspildsdag (United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste, IDAFLW), som fejres den 29. september verden over.

Se mere på www.madspildsindeks.dk

____________________________

Yderligere information:

Link til foto (akkreditering: Luisa Brimble/Unsplash):

https://unsplash.com/photos/HvXEbkcXjSk

Pressekontakt Landbrug & Fødevarer:

Tlf.: +45 33 39 45 20

e-mail: presse@lf.dk

Pressekontakt Kantar Public:

Camilla Kann Fjeldsøe, Senior Client Director, Head of Public Denmark

Tlf.: +45 26 16 54 58

e-mail: camilla.fjeldsoe@kantar.com

Pressekontakt Stop Spild Af Mad:

Tlf.: +45 40 72 06 01

e-mail: info@stopspildafmad.org

Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Danmarks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. bestyrelsesmedlem i Regeringens Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab ONE\THIRD, medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Selina Juul modtog flere priser for sit arbejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Berlingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader’s Digest. Se mere på www.stopspildafmad.org

Pressemeddelelse - Presserum - STOP SPILD AF MAD - Logo

KILDE / LOGO: Stop Spild Af Mad. Foto: Luisa Brimble/Unsplash

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen

*

code