Aalborg, Danmark — Du har fundet den. Den står på ønskelisten, prisen ser fornuftig ud, og der står endda “TILBUD” med store røde bogstaver. Du har pengene klar og er ét klik fra at købe. Pludselig dukker der en besked op på skærmen: “VENT”.

Det lyder måske simpelt. Men i en verden, hvor stort set hele internettet er indrettet til at få os til at købe nu, er idéen bemærkelsesværdigt anderledes. “Køb nu”, “Sidste chance”, “Kun få tilbage”, “Tilbuddet udløber om 17 minutter” er velkendte budskaber for de fleste forbrugere. Swuupi™ er netop bygget omkring idéen om, at det er ikke altid det rigtige tidspunkt at købe, bare fordi en webshop gerne vil have dig til det.

Swuupi™ følger produkter på tværs af webshops og bygger løbende en prishistorik for den enkelte vare. Den aktuelle pris bliver derefter holdt direkte op mod historikken. Er prisen attraktiv, kan Swuupi sige Køb nu. Ligger den højt i forhold til tidligere priser, kan systemet sige Vent, og hvis der endnu ikke er nok data til at være sikker, kan den ganske enkelt fortsætte med at overvåge, indtil den rammer et forslået prisleje.

Det lyder måske lidt mærkeligt at bygge en service, der fortæller folk, at de ikke skal købe noget. Men det er netop hele pointen. Hvis data ikke understøtter et køb, skal vi ikke forsøge at overtale dig til at købe alligevel. Så skal vi sige: Vent”, siger Kim Bengtsen, fra Swuupi™

Og det er netop forskellen på at vide, hvornår noget er billigt, og at vide, om det er det rigtige tidspunkt at købe. En vare kan være nedsat 30% og stadig være dyr, sammenlignet med sin egen historik. Omvendt kan en mindre rabat faktisk være interessant, hvis prisen rammer et niveau, sjældent er set før.

“Vi skal ikke være endnu en stemme, der råber ‘KØB NU!’ Hvis data viser, at du sandsynligvis gør et bedre køb ved at vente, så er det dét, vi skal fortælle dig. Også selvom det betyder, at du ikke køber noget i dag.”

Forbrugeren behøver ikke selv sidde og genindlæse den samme produktside hver morgen. Et produkt kan sættes til overvågning, hvorefter Swuupi™ følger udviklingen og sender en mail eller SMS, når prisen ændrer sig. Systemet matcher samtidig den samme vare på tværs af butikker ved hjælp af blandt andet produktnumre, GTIN/EAN, billeder og andre produktdata.

Det er måske en usexet idé sammenlignet med endnu en rabatkode eller et blinkende “SPAR 25%”-banner. Men det er også pointen. Hvis internettet konstant fortæller dig, at du skal købe nu, er det måske meget rart at have nogen, der tør fortælle dig det modsatte.

Prøv Swuupi gratis på www.swuupi.com

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen