Fundraising har skaffet et flygel til Sognegården i Sabro – det fejres med en stor indvielseskoncert
Det nye flygel – et Yamaha C5X – markerer et vigtigt skridt i ønsket om at styrke og løfte både kvalitet og mangfoldighed i musiklivet lokalt. Vi håber det er med til at skabe stærkere musikalske fællesskaber i området.
Nu har vi et fremtidssikret instrument, der passer til behovet – og det skaber helt nye muligheder” fortæller kirkernes organist og korleder Dagmar Ginnerup, som bl.a. har valgt flyglet fra Pianoværkstedet og er i projektgruppen for fundraisingen.
Støtte fra fonde og lokale kræfter
Kun takket være generøs støtte fra fonde, virksomheder og lokale ildsjæle, er indkøbet blevet en realitet. Vi sender en stor tak til:
Købmand Herman Sallings Fond
Den A.P. Møllerske Støttefond.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
WinterCoat Beer
Lokal indsamling og donationer
Fårup-Sabro-Lyngby sognes menighedsråd
“Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning – både fra fonde, erhvervsliv og privatpersoner. Det viser, at musik betyder noget for mange,” lyder det fra projektgruppen.
Indvielseskoncert
Oplev bla. pianist Tine Fenger og Silkeborg Bigband dirigeret af Gustav Hagner, når de sammen opfører storhittet Rhapsody in Blue af George Gershwin – en komposition for solo-klaver og jazzband, hvor det nye flygel får en central rolle.
Tine Fenger spiller desuden solostykker på flyglet – og Silkeborg Bigband spiller også et varieret program med jazz, funk og latin krydret med vokale indslag fra Martin Møller og Tina Kjærulf Svaneborg.
Hvornår: onsdag den 10. september kl. 19.30 i Sognegården i Sabro, Sabro Kirkevej 100, 8471 Sabro Tilmelding: ja, på hjemmesiden kirkefordig.dk
