Torsdag den 24. oktober er der en ny REMA 1000 butik på Danmarkskortet, nærmere bestemt i Mejrup ved Holstebro. Det er købmand Jesper Dahl Nørgaard, der medbringer sin erfaring på den nye adresse, som bliver hans tredje nyåbning i karrieren.

PRESSEMEDDELELSE: REMA 1000 åbner i Mejrup ved Holstebro

Holstebro får snart sin REMA 1000 nummer fem, og med sine cirka 800 m2 er det en fin, stor butik, som kunderne i Mejrup og omegn kan se frem til at handle i.

39-årige Jesper Dahl Nørgaard er manden, der for tredje gang som købmand skal bygge en ny butik op fra bunden, og selvom det er en opgave at skabe et fundament et nyt sted, så er det en købmand, der glæder sig meget til åbningen.

”Jeg bor selv i Mejrup, så muligheden for at få en butik i mit eget nærområde og være den lokale købmand for mine naboer, var simpelthen for god til at lade passere. Derudover er det skønt, at jeg nu er i cykelafstand til vores hjem, så der bliver endnu mere tid til familien,” lyder det fra Jesper Dahl Nørgaard, der betegner den nye butik i Mejrup som sin drømmebutik

Den kommende købmand i Mejrup har efterhånden også en del erfaring med sig i bagagen, da Jesper Dahl Nørgaard blev købmand første gang allerede som 25-årig. Han har været købmand i REMA 1000 butikker i Struer, Vinderup og Herning, senest i Ellebæk Centret, der nu er blevet overtaget af kollegaen Torben Nielsen.

Købmandserfaringen skal være en medvirkende faktor til, at den nye butik bliver en succes, men Jesper Dahl Nørgaard tager også en del af sine tidligere medarbejdere med fra butikken i Ellebæk Centret, så det er et personale bestående af både garvede og nye folk, der er klar til at tage imod kunderne på torsdag.

Med åbningen i Mejrup har REMA 1000 nu 336 butikker rundt om i hele landet.

Butikken åbner torsdag den 24. oktober kl. 08.00 på adressen Lægårdvej 140. Åbningstider vil være 07.00-21.00 alle ugens dage.

PRESSEMEDDELELSE: REMA 1000 åbner i Mejrup ved Holstebro

Kilde / Logo / Foto: REMA 1000

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen