Et skarpt fokus på virksomhedens flagskib; maskinafskærmning til fødevareindustrien, har været en af de afgørende årsager til, at 21-22 er blev et rekordår for virksomheden beliggende i Støvring, Nordjylland.

”Øget omsætning samt fokus på optimering af vores værdikæde, har før til et resultat på 4,1 mio. før skat, hvilket er virksomhedens hidtil bedste.

Vi sender regnskabet ud med stor stolthed, fordi vi har opnået det gode resultat på trods af pandemiens følger, voldsomme råvarestigninger og ikke mindst krigen i Ukraine” fortæller CEO og medejer Peter Petersen

Flere maskinbyggere uden for Danmarks grænser har fået øjenene op for NTF-Aalborgs serie af maskinafskærmning – Comp-Line, som er modulopbygget rustfri maskinafskærmning, der tilgodeser kravene til hurtig montering, høj hygiejne, rengøringsvenlighed og sikkerhed. I takt med de stigende krav til sikkerhed, effektivisering samt automatisering er forventningen hos NTF-Aalborg, at ekspansionen på eksportmarkederne også vil fortsætte i de kommende år.

NTF bliver klimaklar

Peter Petersen uddyber ”Vores store internationale kunder har et stigende fokus på klima og CO2-reduktion, derfor har vi netop udarbejdet et CO2 regnskab samt en reduktionsmålsætning i samarbejde med DI Dansk Industri. Det giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre med konkrete reduktionstiltag i samspil med vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere i de kommende år.”

Traditioner og fornyelse skaber dynamik i organisationen

Desuden er nye nøglepersoner kommet til virksomheden i form af Ole Lyngdahl Olsen som chief sales officer (CSO) og Jonas Andersson som ny production manager. Det er samtidig lykkedes at bibeholde eksisterende kræfter, hvilket tilsammen har skabt en god dynamik i virksomheden.

Blandt de nye tiltag er blandt andet hjemmesiden FenceCreator.com samt fornyet grafisk materiale, som understøtter den stigende interesse for rustfri maskinafskærmning fra NTF-Aalborg.

”I en tid hvor verden igen åbner sig, ser vi frem til at kunne møde kunderne ansigt til ansigt. Vi ser derfor positivt på fremtiden til trods for at vi pt. lever i en meget foranderlig verden ” afslutter Peter Petersen.

NTF-Aalborg A/S leverer et bredt program af rustfri kundetilpassede løsninger, baseret på en avanceret udnyttelse af tråd og rundstål med fokus på maskinafskærmning, produktionsudstyr, inventar og hygiejneprodukter samt underleverandørarbejde. Læs mere på www.NTF.dk

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen