Centaflow A/S, en dansk medtech-virksomhed, har netop afsluttet en investeringsrunde på i alt DKK 100 mio. med lead investor Haldor Topsøe Holding A/S sammen med pensionsselskabet PKA og en række private investorer.
Virksomheden har gennemført 10 års indledende forsknings- og udviklingsarbejde, og lancering forventes påbegyndt i Danmark i 2022 efterfulgt af andre skandinaviske lande og senere globalt.
Centaflow er den første virksomhed, der kombinerer akustiske biosensorer og kunstig intelligens (AI) med det formål at forbedre tidlig opsporing af væksthæmmmede fostre – Fetal Growth Restriction (FGR) – et globalt sundhedsproblem.
FGR er en graviditetskomplikation, der kan resultere i alvorlige, akutte behandlingsbehov og forårsage skader for barnet, hvis den ikke opdages i tide. Med de nuværende fremgangsmåder bliver alt for mange FGR tilfælde aldrig opdaget inden fødslen. Centaflow har i flere studier demonstreret evnen til at opspore FGR non-invasivt, således at sundhedspersonalet kan levere en forbedret indsats.
På baggrund af den udbredte erkendelse af behovet for forbedret opsporing af FGR har Centaflow oplevet stærk interesse fra både universiteter og hospitaler, som løbende har styrket Centaflow’s forskning og udvikling.
Centaflows adm. direktør Søren Hofmeister byder de nye investorer velkomne og understreger vigtigheden af et langsigtet samarbejde: ”Denne investering vil sikre gennemførelse af vores langsigtede strategi om, at Centaflow kan bidrage positivt til verdens kommende generationer”.
Investeringstransaktionen blev faciliteret af Centaflows rådgivere Accura og Omera Consulting.
For yderligere information, kontakt:
Søren Hofmeister
CEO, Centaflow A/S
Mobile: +45 22 18 07 07
Mail: hof@centaflow.com
Kilde / Logo / Fotos: Centaflow A/S