Kebnekaisefjeldene af René Ljunggren er en komplet guide til det unikke fjeldområde, der omgiver Sveriges højeste fjeld Kebnekaise.

https://wadskjærforlag.dk/vare/kebnekaisefjeldene/

Fjeldvandring er populært også blandt danskere og et af områderne, som mange foretrækker at vandre i, er Kebnekaisefjeldene. Bogen indeholder, foruden klassikeren Kungsleden, beskrivelser af mere end 50 andre markerede og umarkerede ruter. Bogen er til dato den eneste veludbyggede guide til dette enestående fjeldområde, der strækker sig ind i Narvikfjeldene i Norge. Rutemulighederne i Narvikfjeldene er således også medtaget. Bogens ruter er nøje beskrevet og illustreret med kort, med tydelige rutemarkeringer, som du uden videre kan overføre til dit eget fjeldkort.

Bogen er velegnet både til dig, der blot vil vandre Kungsleden, men også til dig, der er mere hardcore. Du vil måske gerne vandrer uden for stierne, hvor du har fjeldet helt for dig selv. Foruden ruterne får du, i bogen, en gennemgang af fjeldets geologi, samisk kultur og andet, der kan være med til at berige din fjeldtur.

Lidt om René Ljunggren

René Ljunggren er forfatter, fjeldguide og underviser kendt fra bl.a. Nordisk Vandring, outsite.org, Vildmarksrejser og Vildmarksskolen. For tiden nyder han Kebnekaisefjeldene i Nordsverige, hvor han har gået et utal af markerede og umarkerede ruter. Han har desuden besteget Kebnekaises to toppe fra flere sider. “Jeg holder af at komme tilbage og nyde gensynet med de kendte omgivelser og bare være i naturen.”

De mange år med friluftsliv i Norden har født en stor interesse for både naturen, geologien og historien i de bevandrede egne. Samernes historie og herkomst især. Disse emner bliver, foruden beskrivelserne af de markerede og umarkerede ruter, ligeledes fint formidlet i den nye bog Kebnekaisefjeldene af René Ljunggren.

Fakta om bogen:

Titel: Kebnekaisefjeldene – En komplet guide til det unikke fjeldområde
Forfatter: René Ljunggren
Forlag: Wadskjær Forlag
ISBN: 978-87-971785-2-2
Udgivelsesdato: 1. Juli 2020
Samlet antal sider: 356
Format: 17×24
Vejl. pris: 398 DKK

https://wadskjærforlag.dk/vare/kebnekaisefjeldene/

https://wadskjærforlag.dk/rene-ljunggren/

PRESSEMEDDELELSE: Bogudgivelse 1. juli 2020 - Kebnekaisefjeldene.

Kilde / Logo: Wadskjær Forlag

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen