PRESSEMEDDELELSE: 2030-klimamål kræver betydelige tiltag

Konferencen Avanceret Energilagring konkluderer, at regeringens 2030-klimamål kræver en række betydelige tiltag, som vil udfordre elsystemet.

Teknologisk Institut bød 28. november den danske energibranche indenfor til konferencen Avanceret Energilagring. Det blev en spændende dag om fremtidens energisystem, og hvordan vi lagrer vedvarende energi.

Scenen bliver sat af Teknologisk Institut og Energinet, som begge tager fat omkring det emne, som alle taler om – nemlig hvordan vi når 70 % CO₂-reduktion i 2030.

– Vi har allerede reduceret CO₂ betydeligt siden 90’erne. Primært ved konvertering af kulfyrede kraftværker til biomasse. Nu kræver det sværere tiltag for at nå regeringens 2030-mål, konkluderer Frank Elefsen, centerchef på Teknologisk Institut, i sin velkomst.

Stort behov for elektrificering

Anders Bavnhøj Hansen fra Energinet fortsætter i samme spor og forklarer, at 70 % CO₂-reduktion er et meget ambitiøst mål. Vi skal reducere energisektorens udledning helt ned til 10-12 mio. tons CO_2, og det kræver betydelige tiltag.

– Der er behov for at elektrificere store dele af vores transport, så vi får op imod 1 mio. elbiler. Samtidig skal vi elektrificere dele af industriens procesvarmebehov med højtemperatur-varmepumper, udfase kul på kraftværker og indfase varmepumper i både fjernvarmesektoren og individuel opvarmning, forklarer Anders Bavnhøj Hansen, chefingeniør hos Energinet.

Nordsøen er en vindlækkerbisken

Disse tiltag udfordrer også elsystemet. Yderligere elressourcer finder vi ifølge Anders Bavnhøj Hansen i Nordsøen, som han kalder for ”en vindlækkerbisken for Europa.” EU’s klimamål kræver store mængder vedvarende energi, som Danmark kunne bidrage med gennem vindenergi. I forhold til lagring mener Energinet, at flere varianter må komme i spil.

– Udvikling ved brug af vindkraft til produktion af grønne brændstoffer (PtX) er helt centralt for at realisere det ambitiøse klimamål og kan bidrage med fleksibilitet til elsystemet hen over dage og uger, siger Anders Bavnhøj Hansen.

Elbiler og husstandsbatterier som decentral muskel

Til time- og døgnvariationer vil batteriet fungere godt, og derudover vil energilagre fra husstande med solceller, batteri og elbil udgøre en decentral muskel, hvis batterierne anvendes smart. Anders Bavnhøj Hansen mener, at vi vil se mere af dette de næste 10-15 år. Senere på dagen tager E.ON og Nissan fat på netop dette emne, idet de ønsker at udbrede brugen af Vehicle2Grid-teknologi. E.ON og Nissan kører flere projekter sammen – bl.a. med Frederiksberg Forsyning.

Vestas arbejder selv med batterier

Derefter går Andreas Svendstrup-Bjerre, virtual power plant architect fra Vestas, på podiet. Han forklarer, hvordan Vestas er i gang med at gøre business-casen omkring at anskaffe en vindmølle endnu bedre, når der ikke længere er statsstøtte.

– Udfordringen er, at prisen på vedvarende energi flere steder i Europa allerede er under gennemsnitsprisen på el-børsen. Dette er en udfordring, der bliver større, jo mere vedvarende energi der sættes op i landet, siger Andreas Svendstrup-Bjerre.

Vestas arbejder derfor med hybridkraftværker, hvor solpaneler og batterilager også indgår. Derudover er Vestas i gang med selv at teste Battery Energy Storage Systems-prototyper med forskellige batteriteknologier for selv at generere yderligere viden om batteriteknologi og dens kommercielle anvendelse.

Lagring af varme og køling

Andre alternative lagringsmetoder præsenteres af Suntherm. Virksomheden har udviklet et termisk lager, som de selv kalder et ”varmebatteri”. Dette kobles til en varmepumpe og leverer varme under spidsbelastninger. Energy COOL mener, at behov for køling vil overhale behovet for varme. Virksomheden præsenterer deres bud på køling til serverrum vha. PCM-plader.

Ny prøvningsordning for husstandsbatterier

Sidste punkt på programmet er et besøg i Teknologisk Instituts batterilaboratorier. Med kaffe og kage i hånden får deltagerne lejlighed til at se en helt ny prøvestand til husstandsbatterier, som er en del at initiativet med en ny prøvningsordning. Fyldt med inspiration til lagring, hele energinettet, og hvordan vi når klimamålene, siver deltagerne igen ud i november-mørket.

– Jeg håber at se mange igen til næste års Avanceret Energilagring den 1. december, hvor vi ser frem til at præsentere nye tiltag for at komme i mål med de 70 % CO_2-reduktion i 2030, siger Frank Elefsen.