PRESSEMEDDELELSE

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt den tyske leadvirksomhed Toleadoo for at have krænket fire danske virksomheders varemærker i konkurrencer rettet mod danske forbrugere. Derudover vil Forbrugerombudsmanden anmode de tyske myndigheder om at gribe ind over for Toleadoos konkurrencer, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er vildledende og i strid med det EU-retlige forbud mod urimelig handelspraksis.

Den tyske leadvirksomhed Toleadoo har krænket kendte danske virksomheders varemærkeret og uberettiget anvendt virksomhedernes forretningskendetegn. Det vurderer Forbrugerombudsmanden, der har politianmeldt virksomheden.

Toleadoo har brugt varemærker tilhørende fire kendte danske virksomheder i markedsføringen af deres konkurrencer på Facebook og Snapchat uden virksomhedernes tilladelse. De fire virksomheder er Rema 1000, BabySam, Netto og Power. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har Toleadoo også overtrådt det EU-retlige forbud mod vildledning i sin markedsføring af konkurrencerne.

Formålet med Toleadoos konkurrencer var at indhente forbrugeres personlige data og samtykke til at modtage markedsføring per telefon, sms og e-mail. Efterfølgende anvender og videresælger Toleadoo forbrugernes data og samtykke til et stort antal virksomheder i Danmark og i udlandet.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan det samtykke til at modtage markedsføring, som Toleadoo har forsøgt at indhente via konkurrencerne, dog ikke anvendes af virksomheder til at kontakte forbrugere lovligt med markedsføring. Forbrugernes deltagelse i konkurrencerne er nemlig ikke udtryk for, at de har accepteret at blive kontaktet. Forbrugerombudsmanden har orienteret Toleadoo og virksomhedens samarbejdspartnere om, at det vil være en overtrædelse af forbuddene mod uanmodet henvendelse, hvis deltagere i konkurrencerne kontaktes med markedsføring, alene fordi de har deltaget i konkurrencerne.

Sagen vedrører en række annoncer på Facebook og Snapchat fra marts til august 2020, og som ledte forbrugerne videre til hjemmesider med konkurrencer, som blev afholdt af Toleadoo.

Konkurrencerne så ud som om, at de fire kendte varemærker stod bag konkurrencerne, bl.a. ved at vise virksomhedernes navne og varemærker på en iøjnefaldende måde, herunder i videoer. Forbrugerne kunne blandt andet vinde gavekort på flere tusinde kroner. I annoncerne på Snapchat og Facebook stod der for eksempel:

”Babysam fejrer 30 års fødselsdag”
”For 26 år siden åbnede vi dørene i 1st Rema 1000 butik i Danmark”
”Det er Remas fødselsdag”

I konkurrencerne, som forbrugerne kom til ved at klikke på annoncerne, skulle de svare på spørgsmål, herunder spørgsmål om de fire virksomheder, samtidig med at der for eksempel blev ”talt ned” i både tid og antallet af tilbageværende gavekort. Til sidst i konkurrenceflowet blev forbrugerne bedt om at udfylde deres kontaktoplysninger og give samtykke til at modtage markedsføring.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at krænkelserne af varemærkerne blev foretaget under skærpende omstændigheder, blandt andet fordi markedsføringen blev spredt til et meget stort antal forbrugere via Facebook og Snapchat. Toleadoo fortsatte med at bruge varemærker i markedsføringen af konkurrencerne, på trods af at Forbrugerombudsmanden havde påtalt krænkelse af varemærkeretten over for Toleadoo i april 2020.

Det er baggrunden for, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt varemærkekrænkelserne og den uberettiget brug af forretningskendetegn mv.

Toleadoo bestrider, at de har overtrådt varemærkeloven og markedsføringsloven, og straffesagen skal derfor afgøres af domstolene.

Forbrugerombudsmanden har også anmodet de tyske myndigheder om at gribe ind over for Toleadoos markedsføring, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er vildledende og derfor i strid med EU’s direktiv om urimelig handelspraksis.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Toleadoo har overtrådt EU-reglerne om urimelig handelspraksis ved:

at give forbrugeren det urigtige indtryk, at konkurrencerne blev udbudt af hhv. Rema 1000, Netto, Power og Babysam,
at give forbrugeren det urigtige indtryk, at forbrugeren alene gav sine personlige data til Rema 1000, Netto, Power og Babysam, og at det kun var Rema 1000, Netto, Power og Babysam og evt. deres samarbejdspartnere, som ville rette henvendelse til forbrugeren med markedsføring,
at give forbrugeren det urigtige indtryk, at forbrugeren alene skulle indtaste sine personlige oplysninger for at oplyse, hvor forbrugeren ville have sendt præmien hen,
at give forbrugeren det urigtige indtryk, at konkurrencerne kun løb nogle få dage, og at forbrugeren derfor skulle skynde sig for at deltage,
at vise billeder af og navne på personer, der tidligere skulle have vundet i konkurrence, selvom disse personer var ”falske profiler”.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

”Man skal være opmærksom på, hvem man giver sine kontaktoplysninger til. Selvom det umiddelbart ser ud til, at et kendt firma står bag en konkurrence på nettet, kan det være snyd, og man risikerer, at ens kontaktoplysninger bliver spredt ud i hele verden. Det er derfor en god idé at tjekke konkurrencer på nettet grundigt, før man deltager.”

”Det er groft, at man lokker nogle til at give deres kontaktoplysninger under falske forudsætninger og ved at give indtryk af, at kendte virksomheder står bag konkurrencer. Vi har orienteret Toleadoo og deres samarbejdspartnere om, at det er strafbart, hvis de bruger forbrugernes oplysninger til at kontakte dem.”

Gode råd: Sådan tjekker du konkurrencer på de sociale medier

Hvis det er en konkurrence på Facebook, så kig under punktet ”om” på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk
Tjek, om der er negative kommentarer på Facebook-profilens ”væg”
Er der gamle opslag på Facebook-profilens ”væg”, eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vinder
Hvis du ser et blåt flueben på en Facebook-side eller profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke. At siden ikke har et blåt flueben, betyder dog ikke, at siden ikke er ”ægte”
Hvis du fra konkurrencen, fx på Facebook eller Snapchat, bliver linket over til en hjemmeside, så tjek, hvem der står bag hjemmesiden. Det kan du gøre på dk-hostermaster.dk, hvis det er en hjemmesideadresse, som slutter med .dk, eller på whois.com, hvis hjemmesideadressen ikke ender med .dk.
Se også, hvad der står på siden ”om os”, hvis en sådan findes. Eller tjek betingelserne og se, hvem der står bag. Vær varsom med at deltage, hvis du ikke kan se, hvem der står bag
Læs betingelser og vilkår for at deltage i konkurrencen, og om der fx står, at du for at deltage i konkurrencen skal give virksomheden og andre tilladelse til at kontakte dig på telefon eller via mail.

Varemærkeloven og markedsføringslovens § 22

Ifølge varemærkelovens § 4, stk. 2, kan indehaveren af en stiftet varemærkeret forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug tegn, der er identisk med eller ligner varemærket for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé.

Den, der krænker en varemærkeret, kan straffes, jf. varemærkelovens § 42.

Ifølge markedsføringslovens § 22 må erhvervsdrivende ikke benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.