For første gang fører en overtrædelse af investor-beskyttelsesbekendtgørelsens forbud mod vildledning nu til straf. SØIK har idømt Danske Bank en bøde på ni millioner kroner, fordi banken vildledte sin kunder til at købe investeringsproduktet Flexinvest Fri.

Finanstilsynet anmeldte i august 2019 Danske Bank A/S til politiet. Anmeldelsen kom efter at det kom frem, at banken godt vidste, at en stor del af deres kunder kunne forvente et negativt nettoafkast ved køb af Flexinvest Fri, men at banken ikke oplyste kunderne om det. Det er efter Finanstilsynets opfattelse en meget alvorlig overtrædelse af de forbrugerbeskyttende regler, der gælder på området.

Siden har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) efterforsket sagen. Efterforskningen har nu ført til, at Danske Bank A/S mandag blev præsenteret for en bøde på ni millioner kroner.

Finanstilsynets direktør er tilfreds med, at tilsynets kontrol og samarbejde med SØIK har effekt: ”Det er vigtigt for borgernes og investorernes tillid til den finansielle sektor, at de kan stole på, at pengeinstitutterne rådgiver i kundernes bedste interesse. Vi har haft et godt samarbejde med SØIK om denne sag, og med afgørelsen sender vi et vigtigt signal, der viser de finansielle virksomheder, at det koster at bryde reglerne”, siger Jesper Berg.

Danske Bank A/S har valgt at betale bøden med det samme.

Læs mere om sagen på anklagemyndigheden.dk

Læs også: Danske Bank politianmeldt for Flexinvest Fri-salg 

Kilde: Finanstilsynet

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen

*

code