Det er en erfaren mand, der nu står bag roret som erhvervschef i Andelskassen filial i Odense, og Jesper Fruerlund glæder sig over en større grad af kundekontakt og skabelse af stærke partnerskaber.

PRESSEMEDDELELSE – Andelskassens nye erhvervschef i Odense har øje for mennesket bag virksomheden

Makkerparret i Andelskassen i Odense: erhvervschef Jesper Fruelund (tv) og centerdirektør Allan Pico

Jesper Fruerlund har i størstedelen af sin karriere arbejdet i Odense og på Fyn og har derfor et indgående kendskab til området samt et stort netværk. Det ser han frem til at benytte sig af som erhvervschef i Andelskassen i Odense.

”Jeg kender Odense og Fyn rigtig godt, og jeg glæder mig over at være vendt tilbage til en større grad af kundekontakt, men også til den ledelsesmæssige opgave, hvor jeg har stort fokus på at vækste i vores erhvervsafdeling,” fortæller Jesper Fruerlund.

Jesper Fruerlund har 33 års erfaring i branchen, blandt andet som afdelingsdirektør i Fionia Bank og direktør i Spar Nord i Odense. De seneste to år har han arbejdet som direktør i Nybolig i Odense, men ønsket om at vende tilbage til sin faglighed og at komme tættere på kunden, gjorde, at han søgte til Andelskassen.

Et stærkt makkerpar indgår partnerskaber med kunderne

I Andelskassen i Odense er han ikke blot vendt tilbage til sin faglighed, men også til sin gode kollega fra tidligere, centerdirektør Allan Pico. De er et stærkt makkerpar i den odenseanske finanssektor, hvor de arbejder for at få etableret Andelskassen solidt og få skabt langvarige relationer med kunderne.

”Allan og jeg er gode til at udnytte hinandens kompetencer og spille hinanden gode. Det er en stor styrke i vores arbejde med at få os godt etableret – ikke blot i Odense, men også på hele Fyn. Stærke partnerskaber skaber vi også med vores kunder, og jeg synes, det er spændende at følge en virksomhed på deres rejse og være en vigtig samarbejdspartner i deres udvikling, ” fortæller Jesper.

Det handler om mennesker

For Jesper er det altafgørende at huske på menneskerne bag virksomheden. Uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed eller en stor koncern, er der mennesker bag, både i ledelsen, men også fx i produktionen. Og grundlaget for det stærke partnerskab er netop en god relation til menneskerne i virksomheden.

”Vi skal huske, det er mennesker, det handler om, og det tiltaler mig, at vi i Andelskassen ser på en erhvervsvirksomhed som ét hele, og at der er familier og privatkunder bag ved hver erhvervskunde. Jeg holder meget af at komme ud til kunder og høre dem fortælle deres livshistorie og møde deres medarbejdere. Det siger meget om, hvordan de er som virksomhed og om deres evne til at være her i morgen, ” siger Jesper.

Privat er Jesper gift på 26. år med sin Lone. De bor i Paaruphave i Odense og har sammen to voksne børn. Fritiden tilbringer Jesper gerne i sit sommerhus på Sydfyn med familien.

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 25 39 86 20 eller E: mbm@andelskassen.dk

PRESSEMEDDELELSE: Andelskassen støtter Randers FC Fonden med 16.000 kr. fra bankens lokallånspulje

Kilde / Logo / Foto: Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv en kommentar

*

code