Sydbanks regnskab for 2020 viser et resultat før skat på 1.021 mio. kr. mod 1.081 mio. kr. i 2019. Faldet på 60 mio. kr. skyldes primært nedskrivninger på udlån på 47 mio. kr. mod en indtægt på 97 mio. kr. i 2019. Resultatet før skat giver en forrentning af egenkapitalen på 8,6 pct.

PRESSEMEDDELELSE – Stabilt årsresultat fra Sydbank

–        Det er et regnskab i skyggen af COVID-19. Et regnskab i lyset af købet af Alm. Brand Bank og et regnskab, vi kan være ganske godt tilfredse med. Jeg hæfter mig særligt ved, at Sydbank igen i år leverer en forrentning af egenkapitalen, som er i top tre blandt de største banker, siger administrerende direktør Karen Frøsig.

Sydbank har de seneste 4 ud af 5 år leveret en egenkapitalforrentning, der ligger i top tre blandt de største banker.

Regnskabet er tæt på at bryde loftet i forhold til de udmeldte justerede forventninger for 2020.

–        Vi ændrede forventningerne, da landet lukkede ned. Det er glædeligt, at vi kan levere et resultat, der ligger helt i toppen af de forventninger vi havde til året. Det er et udtryk for stor stabilitet, siger Karen Frøsig.

De justerede forventninger var på 700-800 mio. kr. efter skat for 2020, og resultatet endte på 799 mio. kr.

Endnu større forventninger til 2021

Forventningerne til resultatet for 2021 ligger i intervallet 850-1.150 mio. kr.

–        Integrationen af Alm. Brand Bank kommer til at præge 2021 og vores resultater. Vores samlede kreditformidling er steget med mere end 20 mia. kr. Men det er ikke det eneste, jeg ser frem til i 2021. Vi har annonceret nye filialer i Frederikshavn og Nyborg. Vi ser en række leverancer, hvor vi bliver mere effektive. Og så kører vi med Danmarks Erhvervsbank en stor satsning i 2021, hvor vi gennem vores kunder hylder rygraden af Danmarks erhvervsliv, siger Karen Frøsig.

Hovedpunkter for 2020

  • Resultat på 799 mio. kr. efter skat. Det er et fald på 54 mio. kr. ifht. 2019
  • Indtægterne stiger med 2 pct.
  • Omkostningerne falder med 9 mio. kr.
  • Nedskrivninger er på 47 mio. kr.
  • Bankudlån stiger til 60,2 mia. kr.
  • Indlån stiger til 95,9 mia. kr.
  • Foreslået udbytte på 4,00 kr. pr. aktie.
PRESSEMEDDELELSE – Sydbank sælger Alm. Brand Leasing A/S

Kilde / Logo / Foto: Sydbank A/S

Skriv en kommentar

*

code