Elbilejerne i Aalborg og byens besøgende kan se frem til flere offentlige ladepunkter. I hvert fald hvis det står til den danske e-mobilitetsudbyder Clever, der i 2020 vil sætte fart på udbygningen af det offentlige ladenetværk i de større danske byer og lynladestationer langs motorvejene.

PRESSEMEDDELELSE: Clever vil give aalborgenserne flere ladepunkter til elbiler

Clever vil i 2020 ansøge Aalborg Kommune om at installere ca. 25 nye offentlige ladepunkter til elbiler i håbet om, at kommunen vil bakke op om initiativet til gavn for byens borgere og den grønne omstilling. Clevers ansøgning til kommunen er en del af en massiv udvidelse af den danske infrastruktur til elbiler med målet om blandt andet at sætte strøm til cirka 500 nye offentlige ladepunkter i år.

Aalborg er med sin befolkningstæthed nemlig en af de danske storbyer, hvor behovet for offentlige lademuligheder er størst. For selvom mange af byens borgere kan parkere bilen på egen grund og derfor har mulighed for at lade op hjemme, så parkerer mere end hver tredje aalborgenser ved kantstenen eller fællesparkering, og har derfor ikke adgang til egen hjemmeopladning.

”Vi skal gribe muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid til de næste generationer. Vi skal sætte farten op og derfor investerer vi massivt i infrastrukturen til alle danskere. Vores partnere, bilmærkerne, lancerer den ene fantastiske elbil efter den anden, og det vil fortsætte. Så det skal være nemt at vælge elbilen til – også for alle de danskere, der bor i byerne uden adgang til opladning i egen indkørsel”, fortæller Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller.

Rekordhøjt salg af elbiler

I 2019 blev der solgt rekordmange elbiler i Danmark. Faktisk fire gange så mange som i 2018. Og i 2020 kan danskerne ifølge både bilmærker og -importører se frem til 35 nye elbiler og plugin-hybridbiler på det danske marked.

Det bliver derfor afgørende for den grønne omstilling af transportsektoren, at det offentlige ladenetværk i de større danske byer som Aalborg bliver klar til stigningen i antallet af elbiler.

Clever og ejerne SEAS-NVE og NRGi støtter op om regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, og investerer derfor sammen i at omstille transportsektoren til el. Det kræver ambitiøse og langsigtede investeringer i Danmarks infrastruktur på både. Investeringspuljen i 2020 er derfor en af flere i Clevers investeringsstrategi i de kommende år.

Clever investerer derudover gerne med partnere i at udvikle e-mobiliteten i Aalborg og omegn, og har løbende investeret i ladenetværket sammen med aalborgensiske partnere. Det kan derfor betyde endnu flere ladepunkter for elbilejerne i Aalborg og byens besøgende, end de cirka 25 som Clever vil ansøge Aalborg Kommune om.

Fakta:

  • Clever har i 2020 et mål om at installere 500 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i de største byer i Danmark:
    • ca. 400 nye ladepunkter i København og på Frederiksberg
    • ca. 50 nye ladepunkter i Aarhus
    • ca. 25 nye ladepunkter i Odense
    • ca. 25 nye ladepunkter i Aalborg
  • Investeringerne vil også gå til opladning hjemme hos de mange danskere, der parkerer i egen indkørsel og til mere lynopladning langs de danske motorveje.
  • I Aalborg er der i dag ca. 12 offentlige ladepunkter til elbiler.
  • 63% af beboerne i Aalborg har parkering på egen grund, 24% har parkering ved ejendom, 12% parkerer ved kantstenen.
PRESSEMEDDELELSE: Clever vil give aalborgenserne flere ladepunkter til elbiler

Kilde / Logo / Foto: Clever

Skriv en kommentar

*

code