Top 20 over de mest indtjenende numre fra 2010’erne er præget af årtiets store hits, men indeholder også kompositioner helt tilbage fra 1925.

Hvis en sang er landet på Kodas top 20 over mest indtjenende sange fra det forgangne årti, er den højst sandsynligt en popsang med stor international appel. Mere overraskende er sangen sandsynligvis også udgivet fra et tidligere årti end 10’erne – elleve ud af tyve sange er nemlig fra før 2010.

Den ældste sang på listen er Jacob Gades ’Tango Jalousie’ fra 1925, men er stadig det 11. mest indtjenende nummer i dette årti. Den 8. mest indtjenende sang er Laid Backs ’Sunshine Reggae’ fra 1983, der selvsagt også har en del årtier på bagen.

Lukas Graham og hans ’7 Years’ fra 2015 sørger dog for, at årtiets mest indtjenende sang er skrevet i dette årti. Bandet er ikke de eneste, der pryder listen med mere aktuelle hits. For eksempel rummer listen også Mø (’Leon On’, ’Final Song’), Agnes Obel (’Riverside’) og Martin Jensen (’Solo Dance’) samt Emmilie De Forrest, der minder os om, at Danmark vandt Eurovision i 2013 med ’Only Teardrops’.

International gennemslagskraft

Men listen indeholder også sange, som ikke bliver fremført af danskere, men som alligevel er skrevet af Koda-medlemmer. Jeppe Breum Laursen blev et eksempel på dette, da han i 2011 var med til at skrive Lady Gagas ’Born This Way’. Det blev et kæmpe hit og den anden mest indtjenende sang fra 10’erne. Også danske Boom Clap Bachelors leverede samplet til Kendrick Lamars ’Bitch, Don’t Kill My Vibe’, der er den 15. mest indtjenende sang.

Det mest unikke nummer finder vi på en 14. plads med titlen ’Natteravn’ af Rasmus Seebach. Det er det eneste nummer med en dansk tekst og måske derfor ekstra imponerende, at den alligevel formår at være med på denne top 20.

Koda hitlisten 2010’erne

Komponister og tekstforfattere er opført under titel og kunstnere er anført i kursiv.

1. 7 Years (2015)
Charlie Brown, David LaBrel, Lukas Forchhammer, Morten Pilgaard, Morten Ristorp, Stefan Forrest
Lukas Graham

2. Born This Way (2011)
Edward Blair, Fernando Garibay, Jeppe Breum Laursen, Stefani Germanotta
Lady Gaga

3. Barbie Girl (1997)
Claus Norreen, Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted
Aqua

4. Let Me Think About It (2007)
Burhan Genc, Christian von Staffeldt, Ida Corr
Ida Corr, Fedde Le Grand

5. Fascination (2006)
Anders Bønløkke
Alphabeat

6. Solo Dance (2016)
Lene Dissing, Mads Dyrhberg, Martin Jensen, Peter Bjørnskov
Martin Jensen

7. Lean On (2015)
Karen Marie Ørsted, Philip Meckseper, Thomas Pentz, William Grigahcine
Major Lazer, DJ Snake, MØ

8. Sunshine Reggae (1983)
John Guldberg, Tim Stahl
Laid Back

9. Played-A-Live (2001)
Morten Friis, Uffe Savery, Michael Parsberg
Safri Duo

10. Tango Jalousie (1925)
Jacob Gade
Jacob Gade

11. Move Your Feet (2002)
Jesper Mortensen
Junior Senior

12. Drunk In The Morning (2012)
Lukas Forchhammer, Magnus Larsson, Mark Falgren, Morten Ristorp, Sebastian Fogh, Stefan Forrest
Lukas Graham

13. Only Teardrops (2013)
Julia Fabrin Jakobsen, Lise Cabble, Thomas Stengaard
Emmelie De Forest

14. Natteravn (2009)
Jeppe Federspiel, Rasmus Seebach, Rasmus Stabell
Rasmus Seebach

15. Bitch, Don’t Kill My Vibe (2012)
Robin Hannibal Braun, Kendrick Lamar, Mark Spears, Ronni Vindahl, Liv Lykke Schmidt
Kendrick Lamar

16. Superstar (2004)
Joseph Belmaati, Mich Hedin Hansen, Remee
Christine Milton (DK) + Jamelia (US)

17. Final Song (2016)
Jonnali Parmenius, Karen Ørsted, Uzoechi Emenike

18. Riverside (2010)
Agnes Obel
Agnes Obel

19. Geronimo (2011)
Aura Dione, David Jost, Ian O’Brien-Docker, Joacim Persson, Thomas Troelsen
Aura Dione

20. 10.000 Nights Of Thunder (2008)
Anders Bønløkke
Alphabeat

Metode: Koda hitlisten er en opgørelse over de musiknumre, skabt eller medskabt af et Koda-medlem, som har tjent mest fra januar 2010 til og med december 2019.

PRESSEMEDDELELSE: Disse sange tjente mest i 2010’erne

Kilde / Logo: KODA

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen