Hvad betyder det for turismen? Hvad betyder det for det lokale handelsliv? Hvad betyder det for omsætning og indtjening i butikkerne? Mister vi skattekroner? Skræmmer vi tilflytterne?
Hvad lærer vi børnene? Hvem smider alt det skidt? Gider vi selv bo i det svineri? Hvem skal samle det op? Hvem tager ansvar?
Det er blot nogle af de spørgsmål det vil blive stillet ved paneldebatten på årets Folkemøde i Odsherred.
Skønhed og Skrald i Vig og Odsherred Erhvervsforum har inviteret til en paneldebat om dette vigtige emne.
Paneldeltagerne er:
Politiker Claus Starup (C),
Turistchef Claus Rex,
Ejendomsmægler Mikkel Henriksen,
Formand for Købstaden Nykøbing Sj. Hans Henrik Rasmussen
Frivillig Skønhed og Skrald i Vig Åse Christensen.
Skolelærer Ib Kristensen
Konsulent Odsherred Erhvervsforum Anni Juul Jensen
Konferencier er bestyrelsesmedlem i Odsherred Erhvervsforum Anders Mortensen
Det er jo ikke første gang dette emne er til debat:
Uddrag fra Skønhed og Skralds folder :
“Byskrald: I Odsherred er skraldespandene i de senere år reduceret og kontanthjælpsmodtagerne, som tidl. var skraldesamlere, er kommet i arbejde. VEJ og PARK er nedlagt og maskinparken solgt.
Diverse opgaver, såsom skraldetømning, fejning, græsslåning osv., er udbudt.
I forbindelse med den politiske valgkamp afholdt Skønhed og Skrald et arrangement ”Hvem tager skraldet”. ”Politikernes forslag var ” By pedeller, landsbypedeller, Vej og Park tilbage og endelig andre forslag som ”Lønnede frivillige”, dvs. tilskud til frivillige foreninger, som os.”
______________________________________________________
– Og nu med 1,5 år tilbage til næste valg, synes intet forandret og ingen ideer og forslag indfriet
Hvilke partier står på mål for at Odsherred i fremtiden står som en pæn og ordentlig kommune, hvor skidt og møj IKKE ligger og flyder alle vegne.
Er det kun de frivillige, der gør en indsats som enkeltstående eller i forskellige grupper og sammenhæng der har den opgave?
Kom med dit input til paneldebatten inden debatten og vær med i konkurrencen om at vinde en dejlig kurv med lækkerier.