Nye opfølgende data fra det kliniske studie, Aphinity, bekræfter, at kvinder med tidlig HER2-positiv brystkræft, som får adjuverende behandling med antistofferne Perjeta (pertuzumab) og Herceptin (trastuzumab) i kombination med kemoterapi, har en reduceret risiko for tilbagefald. Størst effekt ses blandt kvinder med spredning til lymfeknuderne. Resultaterne bør give anledning til ændring af vores kliniske praksis, vurderer dansk overlæge.
Hvert år får omkring 700 danske kvinder stillet diagnosen brystkræft af typen HER2-positiv. Opdages sygdommen i et tidligt stadie, er det i dag potentielt muligt at forebygge et tilbagefald med kirurgi efterfulgt af adjuverende behandling med kemoterapi i kombination med antistoffet trastuzumab. Målet med behandlingen er at helbrede kvinder for deres brystkræft. Imidlertid oplever næsten hver fjerde kvinde med tidlig HER2-positiv brystkræft i dag, at deres sygdom vender tilbage.
Nye opfølgningsdata fra Aphinity-studiet dokumenterer imidlertid, at risikoen for tilbagefald reduceres signifikant, når kvinden får adjuverende behandling med antistofferne Perjeta og Herceptin i kombination med kemoterapi. Studiet blev præsenteret i går, onsdag, på San Antonio Breast Cancer Symposium i USA.
Adjuverende behandling øger chancen for potentiel helbredelse
Aphinity-studiet viser, at efter seks år havde 90,6 procent af kvinderne ikke tilbagefald af deres brystkræft ved adjuverende behandling med Perjeta og Herceptin i kombination med kemoterapi mod 87,8 procent af kvinderne ved behandling med Herceptin og kemoterapi. Det svarer til en statistisk signifikant reduktion i risikoen for tilbagefald på 24 procent.
– Det er positivt at se, at risikoen for tilbagefald tydeligvis reduceres over tid ved behandling med Perjeta og Herceptin i kombination med kemoterapi. Disse data bør give anledning til at overveje, om denne kombinationsbehandling skal tilbydes som adjuverende standardbehandling til danske HER2-positive brystkræftpatienter, siger overlæge Eva Harder, Herlev Hospital.
Størst risikoreduktion ved særlig aggressiv sygdom
Aphinity-studiet peger videre på, at kvinder med HER2-positiv brystkræft med spredning til lymfeknuderne, såkaldt lymfeknude-positive, har størst gavn af behandling med Perjeta og Herceptin i kombination med kemoterapi. Efter seks år var 87,9 procent af kvinderne sygdomsfri ved behandling med den nye kombinationsbehandling mod 83,4 procent der modtog standardbehandling. Det svarer til en statistisk signifikant reduktion i risikoen for tilbagefald på 28 procent.
– Det er meget positivt, at særligt lymfeknude-positive patienter, der har en høj risiko for tilbagefald, også har den største gavn af den nye behandling. Studiet viser, at behandlingen ikke alene forebygger, at kræften vender tilbage i brystet, men også at den spreder sig til andre organer som lunger, lever eller hjerne, fortæller Eva Harder og fortsætter:
– Det er også interessant at se, at der ikke er tegn på øget hjertetoksicitet ved behandling med både Perjeta og Herceptin, sammenlignet med Herceptin som monoterapi ved opfølgningen af data efter seks år.
Eva Harder tilføjer, at i Danmark er det klinisk praksis, at kvinder med HER2-positiv brystkræft med spredning til lymfeknuderne får neoadjuverende behandling med pertuzumab og trastuzumab i kombination med kemoterapi inden kirurgi. Hvorvidt disse kvinder efter kirurgi skal fortsætte med pertuzumab og trastuzumab er uafklaret og Aphinity-studiet besvarer ikke dette spørgsmål.
Fakta om APHINITY-studiet
Aphinity-studiet er et globalt randomiseret dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret fase III-studie med 4805 patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft. Populationen blev opdelt i to lige store grupper, der blev behandlet med henholdsvis Perjeta i kombination med Herceptin og kemoterapi (forsøgsarm) og Herceptin og kemoterapi (kontrolarm).
87 danske kvinder – fordelt på ni danske centre – har deltaget i Aphinity-studiet. Resultater fra Aphinity-studiet blev præsenteret første gang på den amerikanske kræftkongres, ASCO, juni 2017.
Kilde / Logo / Foto: Roche a/s
