I disse dage introducerer de danske Volkswagen-forhandlere den nye progressive Golf 8, der er pakket med innovative nyheder inden for aktiv og passiv sikkerhed, digitalisering og motorer. Kombineret med attraktive privatleasingpriser står den nyeste version af den ikoniske Golf stærkere end nogensinde.

Du genkender den som en Golf. Den ikoniske form er nænsomt opdateret med et nyt design, der er dynamisk, stilrent og sofistikeret. Under det karakteristiske ydre byder den nye Golf 8 på state-of-the-art teknologier, der vil sætte nye standarder i klassen og give kunderne en fremtidssikret bil.

Blandt de mange spændende nyheder i Golf 8 kan nævnes de raffinerede 1,5 eTSI 48V-mild-hybrid-drivlinjer med 130 og 150 hk, det 100 % digitale Innovision Cockpit, online infotainmentsystemer med navigation og mulighed for opdateringer over-the-air og avanceret sikkerhedsudstyr som Travel Assist, forudseende fartpilot og det prisbelønnede Car2X-system.

Den nye Golf 8 tilbydes på privatleasing med en udbetaling på 10.000 kr., og den månedlige ydelse starter ved 3.599 kr. for en 1,5 TSI Life. Denne model kommer med en 130 hk stærk og brændstoføkonomisk motor med automatisk cylinderfrakobling, og standardudstyret omfatter bla. 3-zone klimaanlæg, induktiv smartphoneopladning, Digital Cockpit, ambiente belysning i 10 farver og et Navigation Discover Pro-infotainmentanlæg med 10” touchskærm, stemmebetjening, DAB+, App-Connect+ og mulighed for at være opkoblet via systemets online-unit og eSIM-kort.

Ligger kørselsbehovet mere til en model med dieselmotor, kan en Golf 8 2,0 TDI Life privatleases med en månedlig ydelse på 4.149 kr. Den 115 hk og 330 Nm stærke dieselmotor leverer suveræn motorkraft og kombineret med den nye 6-trins manuelle gearkasse og et forbrug på 24,4 km/l, leverer Golf 2,0 TDI Life en god balance mellem fornuft, fart og fornøjelse.

For 4.349 kr. om måneden kan man privatlease en Golf Style med den nye 1,5 eTSI 48V-mild-hybrid-motor, der repræsenterer et nyt teknologisk højdepunkt indenfor drivlinjeteknologier fra Volkswagen. 1,5 eTSI-motoren er standardudstyret med 7-trins DSG-gear og tilbydes i første omgang i versionen med 150 hk (130 hk: DK-introsidst på året), der leverer en suveræn kørekomfort, dynamiske præstationer og et lavt brændstofforbrug på 16,9 km/l.

1,5 eTSI Style leverer ikke kun masser af køreglæde, den er også særdeles veludstyret og byder i forhold til en Golf Life på ekstra udstyr som Travel Assist, Light Assist, LED-performance-forlygter, LED-baglygter med dynamisk sideblink, 17” Belmont-alufælge, Ambiente-belysning og ErgoActive førersæde med 14-vejs el-indstillinger, memory og massage.

Alle nævnte priser i denne pressemeddelelse er baseret på en leasingaftale, der løber i 36 måneder og med et kørselsbehov på 15.000 km om året.

Du kan finde den komplette prisliste over privatleasing af Golf 8 her og vejledende listepriser her.

Emner: Motor Motorer, biler, motorcykler Økonomi, finans Videnskab, teknik Erhverv Miljø, energi Transport.

Tags: volkswagen danmark, volkswagen privatleasing, golf 8, mild-hybrid-system.

Pressemeddelelse - Volkswagen - Logo

Kilde / Logo / Foto: Volkswagen

Skriv gerne en kommentar

*

code