Bogreolen.dk som i dag er en af Danmarks største online boghandlere, har haft virkelig godt gang i salget under Black Friday.

Vi startede i mandags under Black Week og siden da, er salget gået fuldstændig amok siger direktør Rasmus Vittrup Halvor. Man plejer at sige, at der altid ligger min. én bog under juletræet og det er bestemt ingen undtagelse i år ser det ud til. Vi kan se at vi driver en masse mersalg for forlagene men det er heller ingen hemmelighed, at vi også ‘stjæler’ ekstremt mange kunder fra de fysiske boghandlere, som slet ikke kan være med på vores priser og store udvalg. Dette års Black Friday har vi solgt 45% mere end sidste år, så danskerne har virkelig taget dagen til sig.

Ikke behov for kø-systemer

Der kan være flere grunde til at lave kø-systemer som eks. Elgiganten og mange andre under Black Friday.

Det undrer mig bare at vi snart skriver 2020 og der stadig er så mange webshops med gammel teknik, der endnu ikke kan håndtere, at der kommer mange kunder. Eller er det et psykologisk salgstrick, så når folk først er igennem de 12 min. ventetid, så føler de at de skal købe noget? Jeg håber det er det, der er grunden.

Bogreolen er en platform I topklasse

Alt vores teknik ligger i skyen hos Amazon (ja lidt ironisk måske), så når der kommer et pres på shoppen som eks. under Black Friday, sætter de automatisk en ny server igang. Og de kunne blive ved.
På den måde mærker kunden ingen forskel i hastighed og det koster os næsten ingenting sammenlignet med alt det salg vi får ind og at man undgår at siden bliver langsom eller går helt ned.

I vores branche er en bog nu engang en bog. Så er du ikke til stede eller sover i timen, køber kunden den hos konkurrenten, så naturligvis er vi gearet til et hvilket som helst pres, der skulle komme på vores servere. Derfor er et kø-system i mine øjne også et totalt no-go.

PRESSEMEDDELELSE: En bog under hvert juletræ

Kilde / Logo: Bogreolen ApS

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen