At være barn er ikke altid nem – at være barn med særlige udfordringer, er absolut ikke nemmere. Mange børn, kæmper til dagligt med forskellige udfordringer – alt fra social mistrivsel til livstruende sygdomme. Lampemesterens Drømmefond er baseret på et ønske, om at give en håndsrækning, ved at opfylde drømme for netop de udfordrede børn i Danmark.

PRESSEMEDDELELSE: Ny fond, med fokus på børns drømme; Lampemesterens Drømmefond

Idéen bag Lampemesterens Drømmefond

Ingen drømme er for store eller for små, når der gælder om at skabe glæde og gøre forskel, for ét eller flere børn. ”I 2019 fik vi muligheden for at dele små vågelamper ud på Skejby Sygehus’ børneafdeling – en oplevelse der gjorde et kæmpe indtryk på os. Det var her drømmen og idéen om, at skabe glæde hos endnu flere børn startede” Fortæller Gitte Brændgaard, der sammen med Morten Brændgaard etablerede Lampemesteren i 2010. Med Gittes baggrund indenfor pædagogikken og særligt indenfor specialområdet, er børns trivsel en naturlig del af Lampemesterens fokuspunkt.

Drømmefonden opfylder drømme for alle – uanset om der er tale om ét enkelt barns eller flere børns drømme.  At få en drøm opfyldt kan gøre en kæmpe forskel for det enkelte barn – en positiv følelse, der varer ved og styrker barnets selvtillid. Samtidig giver en opfyldt drøm, troen på at tingene kan ske! En drøm er aldrig for lille eller for stor. Det kan være alt fra en tur i en Lamborghini eller et eksemplar af barnets favorit action figur, til et ønske på en legeplads eller til en gruppe af børn, der drømmer om en fælles oplevelse.

Drømmer om at give børn lys i øjnene

Lampemesteren er en virksomhed i vækst og har gennem de seneste år oplevet en hverdag, hvor tingene går rigtig stærkt – de har derfor et ønske om at give noget tilbage. Drømmefonden er derfor baseret på, at Lampemesteren donerer 5 kr. til fonden, for hver ordre der bliver lagt på www.lampemesteren.dk eller i en af Lampemesterens butikker. Der vil desuden blive afholdt arrangementer, konkurrencer og auktioner, hvor overskuddet ubeskåret går til fonden.

”Fonden er noget vi bærer med stolthed og vi ønsker at gøre en forskel – vi ser utroligt meget frem til, at kunne opfylde drømme hos børn, der virkelig trænger til en god oplevelse” – Gitte Brændgaard.

Et udvalg, der blandt andet består af Gitte og Morten Brændgaard, vil to gange årligt sørge for at midlerne bliver fordelt bedst muligt. Ud fra de ansøgninger der er modtaget, samt de midler der er til rådighed, udvælges et eller flere ønsker.

Første skridt mod en hjælpende hånd

Der er mange forskellige drømme og desværre også rigtig mange børn, der til dagligt kæmper med udfordringer. Lampemesterens Drømmefond lægger vægt på at skabe en god oplevelse for ét eller flere børn og har ved at etablere fonden, taget det første skridt mod en hjælpende hånd.

Det er ikke første gang Lampemesteren bidrager til velgørende formål. Blandt andet har de lagt en del energi i at indsamle, donere og skabe opmærksomhed omkring Knæk Cancer, i forbindelse med den årlige Knæk Cancer indsamling.

Ønsker man at vide mere om Lampemesterens Drømmefond, finder man oplysningerne på https://www.lampemesteren.dk/lampemesterens-droemmefond.aspx. Her kan du også læse mere om, hvordan man eventuelt sender en ansøgning til fonden.

PRESSEMEDDELELSE: Ny fond, med fokus på børns drømme; Lampemesterens Drømmefond

Kilde / Logo / Foto: Lampemesteren A/S – Lampemesterens Drømmefond

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen