Et produkt som havredrik virker umiddelbart ikke som noget, der hører til på et mejeri, men hos Thise ser både mejeriets ledelse og andelshaverne det som en naturlig forlængelse af mejeriets formål og virke.

PRESSEMEDDELELSE: Thise lancerer økologisk havredrik med havre fra egne andelshavere

Mejeriets direktør, Poul Pedersen begrunder beslutningen således:

”Vi er sikre på, at der er stigende efterspørgsel efter økologiske plantedrikke af dansk oprindelse. Det falder endvidere fint i tråd med formålet og virket for en andels- og landmandsejet mejerivirksomhed som Thise at forædle andre andelshaverbaserede råvarer end mælk. F.eks. også havre.

Derfor vil vi gerne lancere en havredrik, og vi har lavet den på vores ”egen” måde, som kendetegner sig ved, at den er friskproduceret som frisk mælk, at den har en mindre sødme, og at protein- og fedtindholdet er højere end de på markedet pt værende havredrikke”

Thise´s havredrik – Også i kaffen

Det er svært at lave en havredrik, der har gode steaming-egenskaber, og dermed egner sig til kaffe, som er det, havredrik ofte bruges til.

Derfor har vi prøvet at udvikle vores egen opskrift med et øget protein- og fedtindhold ved tilsætning af ærteprotein og rapsolie til sikring af gode steamingsegenskaber.

Dette giver et stabilt skum, når man laver sin cafè latte.

Thise´s havredrik skal opbevares på køl, da det er et frisk produkt med en kortere holdbarhed end de langtidsholdbare plantedrikke på markedet.

Havredrikken vil være at få i Irmas butikker fra uge 18.

Kontakter

For mere info kontakt kommunikationsansvarlig hos Thise Mejeri, Dan Prangsgaard
Mail: dpr@thise.dk
Mobil: 31 74 45 05

PRESSEMEDDELELSE: Nu sker der noget helt nyt for 50 millioner Thise mælkekartoner

Kilde / Logo / Foto: Thise Mejeri

Skriv en kommentar

*

code