Thea Astrid afslutter trilogi med nerve og kraft

Langt væk fra Udgård er tredje selvstændige bind i Thea Astrids anmelderroste fantasytrilogi Langt væk. Med en rå og følelsesladet fortælling bringer Astrid både gamle myter og moderne temaer i spil i en verden befolket af jætter, krigere og overlevende.

Halvjætten Magni har overlevet et folkedrab i sin hjemby og begiver sig ud på en farefuld færd mod jætternes rige, Udgård, for at finde sin mor. Men intet er, som han håbede. Hun har startet et nyt liv – og arbejder nu for storjætten Hymer, en tyran, der undertrykker Udgårds folk.

Samtidig får Hymers datter, Valgerd, en sidste chance for at bevise sit værd som Jotakriger efter en skæbnesvanger udåd. Da hun møder Magni, tror hun, han er en oprører. Hendes jagt på ham bliver derfor ikke kun et spørgsmål om hævn, men om hendes egen plads i Udgård.

Thea Astrid har med Langt væk-trilogien etableret sig som en markant stemme inden for dansk fantasy. Serien appellerer både til unge voksne og voksne læsere, der holder af komplekse karakterer, nordisk inspiration og storslået worldbuilding.

Langt væk fra Udgård udkommer den 21. august 2025, på forlaget Brændpunkt. For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com                      

Telefon: 61 31 98 54 

                                                    

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

Brændpunkts forårsprogram 2025

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen