Romanen Kong Hans er et samarbejde mellem forfatteren, Hans Frederik Munch, og hans far, Hans Jørn Munch, der efterlod et uudgivet manuskript ved sin død i 2009. Romanen er en morsom og tragisk skildring af en mand, der nægter at lade sig begrænse af alder, normer eller andres forventninger.

Efter sin fars død fandt Hans Frederik Munch sin fars uudgivne manuskript. Han har brugt flere af passagerne i Kong Hans; romanen er derfor ikke alene forfatterens værk, men også Hans Jørn Munchs. Denne kombination giver fortællingen en særlig dybde og autenticitet. Vi kommer tæt på en mand, der boede fire år i Colombia, sejlede jorden rundt, ejede restauranter, malede og skrev bøger. Med andre ord møder vi en hvileløs og gesjæftig mand – en fantast, der ihærdigt søger muligheder uden nødvendigvis at have tænkt tingene igennem.

Handling

Kong Hans er pensionist uden pensionsopsparing, derfor bliver han nødt til at finde på noget, der kan forsørge familien. Så i stedet for at finde ro i sit otium på Bornholm, rejser han tilbage til Colombia for at opsøge historier til en ny roman, han kaster sig ud i nye forretningseventyr, mere specifikt eksotisk hundemad, og samtidig indleder han en strid med sin nye københavnske nabo. Da hans storesøster ringer med en chokerende nyhed, vækkes gamle familiefejder til live.

Sidste del af trilogien Fantaster og tyranner

Kong Hans er tredje del af serien Fantaster og tyranner. Ligesom de foregående bøger – Mutti og Kullemunken – kan bogen læses selvstændigt. Alligevel samles alle trådene i Kong Hans, og bogen binder på den måde alle tre bøger sammen. Serien har vundet mange hjerter og fået meget ros for sin kombination af humor, tragedie og karakterdrevet drama.

Udkom 25. oktober 2024.

For yderligere info eller interesse i anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:

Forlaget Brændpunkt

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com

Telefon: 61 31 98 54

Hans Frederik Munch
E-mail: hfmunch@gmail.com
Telefon: 27353505

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen