Det digitale konsulenthus, MCB, har opkøbt aktier svarende til 40% af webbureauet, Kommerce ApS, med henblik på at kunne tilbyde Magento webløsninger. MCB og Kommerce indgår et partnerskab, hvor parterne får indblik i hinandens kundeporteføljer, og hvor kompetencer integreres i begge forretninger.

PRESSEMEDDELELSE: MCB opkøber 40% af Kommerce ApS

MCB så dagens lys i 2000, og den mangeårige succes sikres gennem markedets bedste, cloudbaserede e-handels- og webløsninger samt online marketing. MCB har derfor for mange kunder gennem tidens løb været mere end blot en leverandør, men også en samarbejdspartner der udfordrer kundernes strategi og hjælper med at realisere potentialet. 

For at kunne blive ved med at yde den bedste rådgivning og den ypperste løsning, sker opkøbet af aktier i Kommerce som et led i en ny strategi, hvor MCB ønsker at udvide kundekreds og kompetencer for at blive i stand til at tilbyde mere målrettede og skræddersyede løsninger.

“Det er et led i vores strategi at finde virksomheder, der enten ligner MCB, eller som kan tilfører nye kompetencer. Det er vigtigt for os, at det er virksomheder, som arbejder lidt på samme måde som os og har kunder, der ligner vores. Samtidig lægger vi stor vægt på, at deres værdier hænger sammen med vores,” fortæller Michael Almstrup, direktør i MCB.

Udvidelse med Magento

Morten Jakobsen har som selvstændig arbejdet med Magento i en længere årrække og valgte sidste år at starte op med Kommerce. Forretningen fik en flyvende start og har bl.a. fået Skechers og House of Kids som kunder. Dog kan Morten sagtens se værdien i et partnerskab med MCB:

“Vi har hidtil været meget teknisk orienteret, men i vores partnerskab med MCB får vi bl.a. en stærk partner indenfor digital markedsføring og har dermed mulighed for at servicere vores kunder hele vejen rundt – det ser jeg som en stor fordel. 

Rigtig mange søger en arbejdsplads, hvor de kan opnå faglig sparring og et socialt sammenhold med deres kollegaer. Det har i sagens natur været svært at tilbyde i en nyopstartet virksomhed. Som en del af MCB-familien har vi nu fået +40 kollegaer og rig mulighed for såvel faglig sparring som social sammenhold,” fortæller Morten.

Michael er enig i, at der er behov for investeringer i partnerskaber, når der ønskes yderligere udvikling, og derfor mener han, at Kommerce er det rette valg:

Magento er en populær platform i Danmark. Partnerskabet med Kommerce skal derfor også ses som en styrkelse af MCB  – ikke kun fagligt og teknologisk, men også relationsmæssigt. Morten Jakobsen har arbejdet med Magento igennem flere år, så hans netværk bliver også en gevinst for MCB. Jeg er imponeret over, hvor veldrevet en virksomhed MCB køber sig ind i, og hvor hurtigt Kommerce har formået at vokse. 

Vi har haft en tæt dialog med Morten Jakobsen igennem længere tid, og vi har vidst, at de er dygtige. Men vi er alligevel imponerede efter at være kommet lidt tættere på virksomheden,” forklarer Michael.

En investering i udvikling

Ideen med opkøbet er at give MCB bedre forudsætninger for reach. MCB’s egen platform, Accumolo, vil dog langt fra blive udfaset. I stedet forventes det, at salget af denne og ydelserne hos MCB Marketing vil stige. Også når Magento indirekte kan sælges gennem MCB fremover.

“Kommerces kernekompetence er Magento, og det er netop den kompetence, vi ønsker at tilføje i MCB. Vi oplever stigende efterspørgsel på e-commerce løsninger, og vi har derfor haft et behov for at stå stærkere på den platform. Opkøbet er derfor strategisk vigtigt for os,” uddyber MCB’s direktør.

Kommerce forbliver et selvstændigt selskab med lokation i Herning, men vil fremover komme til at købe ydelser inden for bl.a. salg, marketing, design og bogføring gennem MCB.

PRESSEMEDDELELSE: MCB opkøber 40% af Kommerce ApS
PRESSEMEDDELELSE: MCB opkøber 40% af Kommerce ApS

Kilde / Logo / Foto: Kommerce Aps / MCB

1 kommentar

  • Willy Thomsen
    Posted 25. februar 2020 21:20 0Anbefalinger

    Stort tillykke til Morten fra Kommerce 🙂

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen