Den danske, stemmestyrede skærerobot fra Kobots – Voice Responsive Robotics er nomineret til den nye DIRA Teknologiprisen fra Dansk Robot Netværk, DIRA. Prisen gives til et produkt, som udnytter ny teknologi til at skabe et nyt og unikt produkt. Den uddeles til ROBOTBRAG og DIRA Business i Odense den 14. november.

PRESSEMEDDELELSE: Fynsk stemmestyret byggerobot nomineret til DIRA Teknologiprisen
Peter Hartvigsen fra Kobots

“Vi er megastolte af at være nomineret til den første uddeling af den nye innovationspris fra DIRA. Det er en solid blåstempling af, at vi adskiller os fra eksisterende produkter med vores banebrydende teknologi og anvendelsen af den. Samtidig er det en anerkendelse af vores stemmestyrede byggerobots markedspotentiale og skalérbarheden af den,” siger Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics. Virksomheden åbner for salg af den stemmestyrede robot inden længe, og de første ordrer er allerede i bogen.

Byg tre gange hurtigere

Den stemmestyrede robot Amigo fra Kobots – Voice Responsive Robotics gør byggeri hurtigere og tømrerens arbejde sjovere. Ved at give håndværkerne nem stemmestyring af tilskæring øges hastigheden markant på både små og store byggeprojekter. Ud over at stå færdig tre gange hurtigere, vil byggeriet være kendetegnet af mindre belastning fra støv, støj, vibrationer og dårlige arbejdsstillinger. Samtidig registrerer robotten, når rester af skårne plader er store nok til at kunne genbruges. Det er godt for både økonomi og miljø, at den for eksempel gør opmærksom på, at næste udskæring kan være på det stykke plade, der ligger i bunken af fraskæringer som nr. tre. 

Dirigeres med stemmen 

Hver tømrer bærer et headset, så han har hænderne fri til at måle op og montere. Amigo spørger løbende efter de oplysninger, robotten skal bruge. Den spørger for eksempel: ”Hvad vil du skære -ende? side? hul?” eller ”gentag mål i venstre side”. Tømreren styrer robotten verbalt med en række kommandoer og forudbestemte skabeloner samt talrækken. Ved flere udskæringer af samme plade, fortsætter dialogen, indtil tømreren giver den orden: ”Skær”. Derefter bliver pladen hurtigt skåret og er klar til montering. Imens kan tømreren gøre klar til montering, flytte stillads, skrue efter og så videre.

PRESSEMEDDELELSE: Fynsk stemmestyret byggerobot nomineret til DIRA Teknologiprisen

Et testforløb i samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet og Designskolen Kolding viser, at udførelsen af et byggeri bliver op mod 3,5 gange hurtigere med Amigo. Dermed kan en tilskæringsopgave, der normalt tager seks til syv timer, nu klares på ca. to timer. Ved inddækning af tagvinduer, døre og brandinddækninger og op under trapezplader er der endnu mere tid at hente. Robotten har nemlig skabeloner på en række standard bygningsdele som for eksempel Velux tagvinduer, så tilskæringsarbejde, der manuelt tager 30 minutter, kan klares på mindre end fem minutter. 

Det tager under ti minutter at opstille og samle robotten, som består af ramme, motor, software og et headset. I rammen kan sættes forskellige former for standard elektrisk værktøj. Amigo fås i en 900-serie og en 1200-serie, hvilket refererer til den maksimale bredde på den plade, den kan bearbejde. Amigo-925 kan således skære en plade på 90 x 250 cm.

PRESSEMEDDELELSE: Fynsk stemmestyret byggerobot nomineret til DIRA Teknologiprisen

Kilde / Logo / Foto: KOBOTS ApS

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen