Der er næsten ikke noget værre end at logge ind på sin bankkonto og opdage, at der er færre penge tilbage, end man havde troet. Pengene kan hurtigt forsvinde, selv når man synes, man ikke har brugt dem på noget. Ofte er der tale om flere små køb, der løber op og spiser en stor del af budgettet. Andre gange er man kommet til at lave et lidt for stort impulskøb. Lige meget, hvad din svaghed er, er der nogle gode tips, der kan hjælpe dig med at passe på bankkontoens indhold. 

At spare penge handler ofte om at lave små ændringer i hverdagen. Daglige udgifter kan nemt løbe op, selv hvis de er små, og det er ofte, at folk overser disse, når de skimmer kontoudskriften igennem. Desuden kan det også være en hjælp at kende til ens muligheder for at klare sig igennem økonomisk pressede situationer ved for eksempel at tage et kviklån. Ofte er der ikke tale om, at man er nødt til at lægge hele sit liv om – man kan gøre rigtig meget med små justeringer. 

Hjemmelavet mad til både frokost og aften 

Mad er nok en af de ting, vi oftest bruger penge på. Lige meget om det er i form af dagligvarer i supermarkedet eller færdiglavet mad købt i caféerkantiner eller restauranter, er det ikke til at komme udenom, at vi har brug for meget mad. Derfor er det en af de udgifter, de virkelig kan gøre en forskel for det månedlige budget, hvis man ved, hvordan man sparer penge på den. 

Hjemmelavet mad er billigst. Det kan være træls at indrømme, men det er ikke til at komme udenom. Det er stort set altid billigere at lave din egen mad fra fødevarer købt i supermarkedet end at købe det færdiglavet. Hvis du har en vane med at købe meget mad udefra, er det altså et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel for din økonomi. 

Hjemmelavet mad behøver ikke at tage lang tid at lave. Der findes masser af lækre og sunde opskrifter, der også smager rigtig godt, og du kan altså sagtens få god og varm mad derhjemme, selvom du selv skal lave det. Og hvis du laver en større portion, kan du endda bruge resterne som frokost den næste dag fremfor at købe en sandwich eller bruge arbejdspladsens kantineordning. Det kan også spare dig mange penge. 

Køb brugte varer 

Vi er mange, der godt kan lide at shoppe. Det behøver ikke bare at betyde tøj. Det kan være andre varer, som vi går højt op i. Møbler, instrumenter, bøger, spil – listen er uendelig. Disse køb kan hurtigt ende med at gå hårdt ud over bankkontoen, hvis man ikke er forsigtig. 

Ofte kan der være rigtig mange penge at spare, hvis man kan købe nogle af varerne brugt. Det sker ofte, at folk laver et fejlkøb eller hurtigt mister interessen, og derfor er det også ofte nemt at finde varer, der stort set er så gode som nye. Det er både godt for din bankkonto, men også for miljøet. 

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen