Da Sigga-Maria H. Højgaard (32) var barn, var julen altid fuld af sprut, voldelige mænd og slåskampe med hendes mor. Det blev aldrig en rigtig juleaften i hendes barndomshjem.

Denne jul fortæller Sigga gerne sine julehistorier til pressen, for at bryde tabuet omkring alkohol i familien og sætte julehyggen i perspektiv for andre.

Sigga, der har været i terapi i TUBA, har et skrivetalent og hun skriver, for at få det bedre. Hun har gået på TUBAs forfatterskole, som er et samarbejde med Gyldendal.

”Det er vigtigt for os i TUBA at gøre opmærksom på, at julen er en ekstra sårbar tid for de unge, der jo har det svært året rundt. I julen bliver de særligt konfronteret med familiens problemer. Juleglæden drukner i bekymringer om, hvor meget mor nu har drukket, eller om far skal lægges i seng inden middagen. En af de grunde til, at vi har valgt at lave en forfatterskole, er netop for at give de unge et terapeutisk redskab, de kan bruge i sådan en sårbar situation, som julen er for dem,” siger TUBAs landsleder Henrik Appel. 

En af Siggas julehistorier (vedhæftet, JUL FOR FØRSTE GANG) handler om Siggas første ”rigtige” juleaften, som voksen, hvor hun forsøger at skabe den jul, hun aldrig selv fik, for sine egne børn. Men så ligger der pludselig et julekort fra mor i postkassen… 

Kontakt mig endelig for interview med Sigga-Maria H. Højgaard eller Henrik Appel 

Venlig hilsen

Anne Andersen
Presse – og kommunikationssekretær

tlf: 30672486

aan@tuba.dk

PRESSEMEDDELELSE: Gratis foredrag i TUBA København – Tager du altid ansvaret?

Kilde / Logo: TUBA

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen