PRESSEMEDDELELSE

Budgetter uden tilstrækkelige penge til vikardækning under sygdom, ferie og til dels barsel samt til plejekrævende beboere medfører, at Plejehjemmet Johannesgården i Brønshøj er tvunget til at skære tre stillinger.

Sisse Marie Welling fra SF har efter fire år på posten som social- og sundhedsborgmester efterladt flere af kommunens plejehjem så underbudgetterede, at det er næsten umuligt at drive dem forsvarligt. Det har man især mærket på plejehjemmet Johannesgården i Brønshøj, et ellers veldrevet, selvejende plejehjem med 74 beboere, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Her oplever man, at politikerne på rådhuset underbudgetterer plejehjemsdriften, så der fx ikke er penge til at ansætte tilstrækkeligt mange vikarer ved sygdom, ferie og til dels barsel. Samtidig mangler der gennemsigtighed i den måde, kommunen forvalter og tildeler ressourcer på. Johannesgården er som følge af den bevidste, kommunale underbudgettering blevet pålagt at fyre yderligere tre medarbejdere udover de to, som allerede er sparet væk ved naturlig afgang. Og det på trods af, at opgavemængden stiger og plejehjemmet aldrig har haft færre medarbejdere end i dag.

Ingen penge til komplekse plejebehov

Danskerne lever længere og kommer senere på plejehjem. Ifølge Ældresagen har halvdelen af beboerne på de danske plejehjem en eller flere kroniske sygdomme, mens to tredjedele har en demenssygdom. Derfor er plejen og omsorgen til plejehjemsbeboerne langt mere kompleks og tidskrævende end tidligere, og plejehjemmene skal kunne håndtere flere komplekse forløb, som hospitalerne tidligere tog sig af. Det stiller krav til medarbejdernes kompetencer og det koster.

Men det er der ikke budgetteret med i Københavns Kommune. Her skal plejehjemmene søge kommunen om penge til ekstra hænder til hver enkelt beboer, som har nogle særlige behov. Pengene får de udelukkende til de beboere, som er allerhårdest ramt. Opfylder en beboer på ét plejehjem alle kriterierne, så udløses der en ekstra bevilling. Samtidig må et andet plejehjem, som fx har 10 beboere, der alle er ekstra plejekrævende, men som ikke helt opfylder kriterierne, klare sig uden nogen form for ekstrabevillinger. Og det selvom disse beboere samlet set kræver betydeligt flere ressourcer, end den ene beboer på det første plejehjem. Hvis beboeren, som har udløst en ekstra bevilling, bliver indlagt eller afgår ved døden, falder pengene omgående bort, på trods af, at medarbejderne, som er ansat til at tage sig af de ekstra plejekrævende beboere, fortsat skal have deres løn. Derfor tvinges plejehjemmene til at ansætte medarbejdere i midlertidige stillinger. Det skaber utryghed i ansættelsen, ustabilitet og dårligt arbejdsmiljø.

Nye tiltag uden finansiering

Samtidig iværksætter kommunen nye tiltag, som er til gavn for den enkelte beboer, men som kræver ekstra ressourcer at implementere, uden at der er sat penge af til det i budgettet. Et eksempel er den nye demensmetode, BPSD-metoden, som er målrettet beboere med demenssygdomme. Denne metode giver fagligt og kvalitativt rigtigt god mening for både medarbejdere og demensramte beboere. Men for at bruge den, skal plejehjemmene selv finde pengene i deres i forvejen pressede budgetter.

Københavns Kommune ønsker, at faglighed, kvalitet og en værdig alderdom skal ’’gå hånd i hånd’’. Men i stedet for at afsætte de nødvendige midler i budgetterne, opfordres ledere og medarbejdere konstant til at tænke kreativt, arbejde smart og prioritere for at kunne sikre beboerne en værdig alderdom.

Medarbejderne skal agere fundraisere

Bestyrelsen på Johannesgården mener ikke, at det kan være rigtigt, at Johannesgårdens medarbejdere skal agere fundraisere og bruge uanede ressourcer på at dokumentere plejebehovet hos den enkelte beboer og ansøge om ekstra bevilliger i form af de såkaldte specialmidler, fordi Københavns Kommune underbudgetterer de københavnske plejehjem. Og ofte er det spildte kræfter, da ansøgningerne i mange tilfælde bliver afvist, selvom beboerne reelt har komplicerede plejebehov.

I stedet bør kommunen lave en beregning på, hvad det reelt koster at drive et plejehjem med de komplekse behov, som beboerne nu engang har i dagens Danmark. På den måde kan vi udnytte medarbejderressourcer, der er så stor mangel på, til gavn for beboerne, og ikke spilde dem på overflødigt papirarbejde.

I bestyrelsen er vi meget opsatte på at overholde budgetterne. Men det er vanskeligt – for ikke at sige umuligt, når området er så underbudgetteret, som det er. Vi har en dygtig ledelse og et rigtig godt samarbejde med forvaltningen. Men vi er alle underlagt nogle politisk vedtagne budgetter, som gør det umuligt at drive et plejehjem som Johannesgården, når vi samtidig skal leve op til en lang række fx dokumentationskrav fra sundhedsmyndighederne. Det er ikke rimeligt, at de medarbejdere, som er ansat til at tage sig af vores ældre, skal agere fundraisere og bruge uanet tid på at dokumentere og sende ansøgninger til forvaltningen, for at vores beboere kan få den pleje, de har behov for. Det er komplet spild af ressourcer i en tid, hvor der i øvrigt mangler hænder på hele området. Vi har bedt vores ledelse om at beskrive de udfordringer, vi har på Johannesgården. Hvis ikke politikerne træder i karakter og indfører realistiske budgetter, som gør det muligt at leve op til myndighedernes krav og drive plejehjem ansvarligt og til beboernes bedste, så får de alvorlige problemer på et tidspunkt,” siger John Steffensen, formand for bestyrelsen på Johannesgården.

Borgmesteren sender bestyrelsens henvendelser videre til sin forvaltning.
Johannesgårdens bestyrelse har ad flere omgange henvendt sig til borgmester Sisse Marie Welling, men er hver gang blevet mødt med afvisning og i stedet sendt videre til forvaltningen.

Vi har præsenteret borgmesteren for 13 aktuelle problemstillinger, men er blot blevet sendt videre til forvaltningen, som ikke har nogen mulighed for at finde løsninger, der kan omsættes til bæredygtige budgetter. I stedet tvinger de os til at afskedige medarbejdere, som er nødvendige for, at vi kan opretholde en forsvarlig drift. Det er utrolig skuffende, siger John Steffensen og fortsætter:
At sikre bæredygtige budgetter er og bliver en politisk opgave. Og her må vi desværre konstatere, at både borgmesteren og politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget har svigtet ved den seneste valgperiode at godkende endnu en stramning af det i forvejen underbudgetterede område. Andre kommuner har erkendt, at deres plejehjemsbeboere generelt er mere plejekrævende og har allerede taget konsekvensen tildelt området flere penge. Hvorfor kan borgmester Sisse Marie Welling ikke støtte sådan et tiltag, i stedet for bare at lade besparelser komme ind ad bagdøren? Det kan borgmesteren ikke være bekendt, for det går alene ud over vores svage og ældre medborgere.