I forbindelse med erhvervsudviklingen i Odsherred og implementeringen af Erhvervsstrategien 2023 – 2028, har Henrik Andersen valgt at træde til side som formand for Odsherred Erhvervsforum.

Næstformand Per Junge, der har været en del af processen omkring udvikling af erhvervsstrategien, overtager formandsposten. 

I forbindelse med udvikling af Odsherred Erhvervsforum og et tættere samarbejdet med Odsherred Kommune, er bestyrelsen på udkig efter nye bestyrelseskandidater.

Per Junge: ”Vi beklager Henriks beslutning og takker for hans indsats og store engagement for Odsherred Erhvervsforum og for erhvervslivet i Odsherred”.

Efter 8 år som formand mener Henrik Andersen, at det er tid til at der kommer nye kræfter til.

Der afholdes afskedsreception i forbindelse med nytårskuren den mandag den 15. januar 2024.

Kontaktoplysning til Per Junge: 20852639, per@electricom.dk

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen