Vi har fredag den 3. marts 2023 kl. 8.30 fornøjelsen af at besøge NKT i Asnæs til Business Brunch.

For andet år i træk, har Odsherred Erhvervsforum, Holbæk Erhvervsforum og Kalundborgegnens Erhvervsråd i fællesskab arrangeret en Business Brunch får deres medlemmer. Sidste gik år gik turen til 2ØL i Svinninge, hvor 120 erhvervsfolk var samlet. I år har vi plads til 150, så vi glæder os til at flere har mulighed for at deltage.

Chef for produktudvikling Susanne Breiner byder velkommen og vil fortælle lidt om kabelvirksomhedens centrale rolle i at bygge infrastrukturen til den grønne omstilling.

Derefter byder vi velkommen til de tre borgmestre fra henholdsvis Odsherred -, Holbæk – og Kalundborg Kommuner.

Karina Vincentz, Christina Krzyrosiak Hansen og Martin Damm giver en status på samarbejdet i det forgangne år.

Emnerne for borgmestrene vil handle om, hvordan der kan samarbejdes på tværs af kommunerne og ikke mindst, hvordan der bliver samarbejdet. Et eksempel er, at der sidste gang, da borgmestrene mødtes på 2 Øl, blev foreslået, at Holbæk skal benytte noget af overskudsvarmen fra virksomhederne i Kalundborg. Det er allerede vedtaget, hvor langt er man her?

Den netop vedtagne Erhvervsstrategi frem mod 2035 danner rammen om en langsigtet vision for Odsherred. Målene i Strategien retter bl.a. fokus på infrastruktur, erhvervsfremme og kvalificeret arbejdskraft, emner som i høj grad appellerer til samarbejde på tvær af kommunegrænserne. Hvordan arbejder man sammen om og bakker op omkring hinandens erhvervsstrategier og politikker?

Udover emner som Grøn Omstilling, infrastruktur og faglært arbejdskraft kommer vi helt sikkert også omkring Kulturens betydning for erhvervslivet på tværs af kommunegrænser.

Vi har inviteret tidligere leder af Odsherred Teater Simon Vagn Jensen som moderator på dagen. Han ved om nogen, hvad kultur kan på tværs af kommunegrænser og imellem mennesker.

Vi glæder os til at høre om hvordan de tre borgmestre, som gode rollemodeller, fortæller den gode historie om et stærkt samarbejde i Nordvestsjælland.

Har du noget du gerne vil spørge de tre om, er du meget velkommen til at forberede nogle spørgsmål.

Der vil være indskrivning og kaffe fra kl. 8.00. Der er reserveret plads til 150 mennesker – 50 medlemmer fra hver forening. Tilmelding kan ske på Kalundborgegnens Erhvervsråds hjemmeside. www.kalundborgerhverv.dk

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen