GELITA i Sverige er tilfreds med at have valgt dansk automation fra DAN Palletiser til at sikre effektiv og præcis palletering af flere tusinde ton gelatine årligt fordelt på små og store sække. Implementeringen var overstået på 3-4 måneder og pallelasterløsningen har siden kørt upåklageligt. Investeringen har øget GELITAS produktionskapacitet og optimeret leveringstiden, fordi maskinen kan laste flere paller på kortere tid.

PRESSEMEDDELELSE – Dansk pallelaster er favorit hos svensk gelatine-producent

Ideen til en ny pallelaster blev født i februar 2020, altså lige før corona-epidemiens udbrud i Skandinavien, men det lykkedes alligevel DAN Palletiser og GELITA at overvinde forhindringer og undgå forsinkelser i projektet. Nu laster den danskudviklede pallelaster i snit 35 tons sække med gelatine på paller hver dag.

Den 30 år gamle pallelaster fra en lokal leverandør var blevet pensionsmoden hos fremstillingsvirksomheden GELITA i den skånske by Klippan. Reservedele var ikke til at skaffe mere til lasteren, og sikkerhedsmæssigt var der plads til forbedring.

Derfor ledte virksomheden efter en ny og moderne palleteringsløsning: Kravene var mange: Den skulle være kompakt i størrelsen, let, fleksibel og effektiv at anvende til at palletere sække i forskellige mål. Og så skulle der også kunne sættes flueben ved et godt arbejdsmiljø og opfyldelse af alle sikkerhedsstandarder.

Imens GELITA screenede markedet og var i kontakt med både Imeco og en spansk leverandør uden foreløbig at finde det, de søgte, fik afdelingschefen Lars Jonsson, i GELITA, et telefonopkald. Det var Simon Rune Sørensen, COO hos DAN Palletiser, der ringede fra Vemmelev på Sjælland i Danmark. Nu skulle det vise sig, at GELITA havde fundet, præcis hvad de søgte fortæller teknisk chef Peter Stjerna:

Simon Rune Sørensen satte os i kontakt med referenceanlæg, så vi kunne se andre installationer i Sverige. Der fik DAN Palletiser rigtig gode referencer. Det betyder noget, at det var andre svenskere, der havde gode erfaringer med leverandøren, for man arbejder jo forskelligt og har forskellige kulturer og kvalitetsstandarder i hvert land. DAN Palletiser skilte sig ud: De kom med en helt færdig løsning, og prisen var på niveau med de andre. De kunne sikre hurtig support både onsite og online. Vi var nervøse for at vælge en løsning, hvor teknisk support skulle flyves ind fra eksempelvis Italien eller andet land i Europa. Ikke mindst under corona kunne det have været besværligt.

Mere lean produktionslayout

Dernæst gik DAN Palletiser i gang med at designe og bygge Gelitas løsning i Vemmelev. Løsningen blev konstrueret på en måde, der optimerede pladsudnyttelsen og gav GELITA et bedre og mere lean layout og flow i produktionslokalet. Den færdige løsning blev FAT-testet og demonstreret for GELITA live over Teams og i video, som DAN Palletiser sendte til kunden. Finjustering, support og ekstra programmering efter installationen hos GELITA skete fleksibelt online og via telefon.

FAT-testen var afgørende for os. Vi har kunder, der har vældigt høje krav til pallernes udseende, sækkene må absolut ikke gå i stykker under transport. Testen viste, at vi kunne levere det, vi ønskede, herunder også at ændre sækkemønster, hvis vi får nye kunder, der ønsker det andet mønster, fortæller Lars Jonsson,afdelingschef hos GELITA. Han fremhæver også, at GELITA har styrket arbejdsmiljøet med den moderne pallelaster, fordi den er sikrere, mere brugervenlig og meget støjsvag.

Nærværende leverandør

Ideen til en ny pallelaster blev født i februar 2020, altså lige før corona-epidemiens udbrud i Skandinavien, men det lykkedes alligevel DAN Palletiser og GELITA at overvinde forhindringer og undgå forsinkelser i projektet. Nu laster den danskudviklede pallelaster i snit 35 tons sække med gelatine på paller hver dag.

DAN Palletisers folk er meget løsningsorienterede. Vi er tilfredse med samarbejdet, og de problemer, vi har haft, har løst sig langs vejen, ligesom kontinuiteten i projektet var intakt trods ændringer undervejs i projektledelsen hos DAN Palletiser. Vi håber derfor, at vi kan have et forsat samarbejde.

GELITA, der blev grundlagt i 1896, beskæftiger 155 medarbejdere, som producerer gelatine fra svin. Det bruges som ingrediens i slikproduktion og i medicinalindustrien, og GELITA leverer til kunder i Europa, Asien og Nord- og Mellemamerika. Fabrikken i Sverige er en del af global koncern med afdelinger over 20 steder i verden og hovedkontor i Tyskland.

DAN Palletiser er en del af Danmarks største automationshus BILA A/S, der blev grundlagt i 1988 og hjælper den internationale industri med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger. Løsningerne favner alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionsanlæg. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robot- og palleteringsanlæg. Virksomheden har eget innovationscenter, hvor de udvikler, konstruerer og validerer specialværktøj til robotanlæggene. BILA er en højteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 400 engagerede medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt lokale kontorer i Sverige, Norge, Tyskland, England og USA.

PRESSEMEDDELELSE – Dansk pallelaster er favorit hos svensk gelatine-producent

Kilde / Logo / Foto: BILA A/S

Skriv en kommentar

*

code