Antallet af udsatte boligområder steg i perioden 1985 til 2015 markant sammen med antallet af kommuner, der har udsatte boligområder. I områderne er der en overvægt af enlige forsørgere og familier med ikke-vestlig baggrund. Det viser en ny VIVE-rapport, der kortlægger udviklingen i udsatte boligområder gennem 30 år.

På 30 år er antallet af udsatte boligområder steget fra 128 til 358. Det viser en kortlægning, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden. Antallet er opgjort ud fra en definition, der bygger på socioøkonomiske indikatorer som uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Den valgte definition adskiller sig fra den definition, som Transport- og Boligministeriet anvender i deres opgørelser over udsatte bolig- og ghettoområder.

”Vores kortlægning viser, at der med den valgte definition af udsatte boligområder er kommet flere af disse områder i perioden fra 1985 til 2015. I løbet af den 30-årige periode er antallet af udsatte boligområder steget fra 128 til 358,” siger seniorforsker i VIVE Vibeke Jakobsen, der står bag rapporten.

Hun understreger, at udviklingen i antal og placering af udsatte boligområder er påvirket af samfundets generelle udvikling i perioden. Denne sammenhæng er dog ikke inden for rammerne af, hvad rapporten kortlægger.

Få her overblikket over antallet af udsatte boligområder år for år.

Stigende antal kommuner med udsatte boligområder

Også antallet af kommuner med udsatte boligområder er vokset fra 1985 til 2015.

”I 1985 var der med den nuværende kommuneinddeling udsatte boligområder i 43 kommuner. Det tal steg i løbet af 30 år til 75 kommuner i 2015. Det betyder, at der i dag er udsatte boligområder i store dele af Danmark,” fortæller Vibeke Jakobsen og fortsætter: ”Desuden har flere kommuner i dag mange udsatte områder. Hvor det i 1985 kun var København, der havde mere end 10 udsatte boligområder, gælder det i 2015 også for Odense, Aarhus og Esbjerg.”

Find kort over kommuner med udsatte boligområder i 1985 og 2015 her.

Enlige forsørgere og familier med ikke-vestlig baggrund

Beboerne i de udsatte boligområder adskiller sig særligt fra den øvrige danske befolkning, når det gælder familieforhold og etnicitet.

”Over halvdelen af beboerne i udsatte boligområder er enlige eller enlige forsørgere. Desuden er andelen af familier med ikke-vestlig baggrund over årene blevet større i de udsatte boligområder. I 1985 havde 11 procent af beboerne i udsatte boligområder ikke-vestlig baggrund. Dette tal steg til 40 procent i 2009, men faldt derefter til 36 procent i 2015,” siger Vibeke Jakobsen.

Kommunale forskelle

Mange karakteristika er ens på tværs af landets 358 udsatte boligområder. Der er dog kommunale forskelle, som er til at få øje på, fortæller Vibeke Jakobsen:

”Især når det kommer til etnicitet og ejerforhold, ser vi store forskelle på kommunerne. Eksempelvis adskiller udsatte boligområder i landkommunerne Lolland, Langeland og Morsø sig ved at have en lavere andel beboere med ikke-vestlig baggrund og en højere andel, der bor i privat ejerbolig eller privat udlejningsbolig frem for i en almen bolig.”

PRESSEMEDDELELSE: Flere udsatte boligområder i Danmark på 30 år

Kilde / Logo: VIVE

Skriv en kommentar

*

code