Google vil tilpasse Google Play, så forbrugere informeres om, hvilke oplysninger leverandørerne bag app’en indsamler om dem. Det internationale netværk ICPEN har opfordret både Apple og Google til at tilpasse henholdsvis App Store og Google Play Store. Apple har tidligere imødekommet opfordringen.

Google har meddelt, at de vil tilpasse Google Play Store, der blandt andet udbyder apps, så forbrugerne kan blive informeret om, hvilke oplysninger leverandørerne bag en app indsamler om dem, og hvordan deres data bruges. Google vil foretage ændringerne løbende og vil fra 2022 gøre det obligatorisk for alle apps at informere om indsamlingen og brugen af data i Google Play Store.

Det sker efter, at det internationale netværk ICPEN har opfordret både Apple og Google om at foretage tilpasningerne. I december meddelte ICPEN, at Apple havde tilpasset Apple Store som ønsket, mens der stadig pågik forhandlinger mellem ICPEN og Google.

ICPEN er det internationale forbrugerbeskyttelsesnetværk med 27 medlemslande, hvor Danmark er repræsenteret af Forbrugerombudsmanden.

Læs pressemeddelelsen fra marts 2021 om Apple’s tilpasning af App Store her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/apple-tilpasser-app-store-efter-icpen-initiativ/

Retsgrundlaget:

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

For yderligere information, kontakt:

Forbrugerombudsmandens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.

PRESSEMEDDELELSE: Bilablau-konkurs – forbrugere skal reagere nu

Kilde / Logo: Forbrugerombudsmanden

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen