Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har givet tilsagn om at være Protektor for foreningen Stop Spild Af Mad. Foreningen Stop Spild Af Mad er meget taknemmelig og ydmyg over denne fantastiske opbakning. Siden 2016 har H.K.H. Prinsesse Marie deltaget i en række arrangementer med foreningen Stop Spild Af Mad og bakket op om kampen mod madspild.

PRESSEMEDDELELSE - Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie bliver Protektor for foreningen Stop Spild Af Mad

Akkreditering: Keld Navntoft. Billedtekst: Annual International Stop Wasting Food Dinner 2023 – Den Italienske Ambassade og Stop Spild Af Mad afholdt middag og mini-topmøde med fokus på madspild med H.K.H. Prinsesse Marie som æresgæst.

I år fylder den danske indsats mod madspild 16 år – og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad bevægelsens arbejde kan tydeligt ses – både i detailhandlen, i de store fødevarevirksomheder og i de danske husholdninger. Stort set hele den danske befolkning har i dag et øget fokus på madspild. Ifølge en gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra sidste år, angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har givet tilsagn om at være Protektor for foreningen Stop Spild Af Mad fra 30. maj 2024. “Det glæder foreningen Stop Spild Af Mad usigeligt – og foreningen er både stolt og ydmyg over at Prinsessen har valgt at påtage sig rollen som protektor. Vi glæder os til et godt og tæt samarbejde med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,” siger stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, Selina Juul.

Siden 2016 har H.K.H. Prinsesse Marie og foreningen Stop Spild Af Mad haft et fælles engagement for kampen mod madspild, som har omfattet Prinsessens deltagelse i en række spændende aktiviteter og projekter med fokus på madspild. I lyset heraf hersker der i Foreningen Stop Spild Af Mad både glæde og stolthed over, at der nu knyttes endnu tættere bånd til Prinsessen.

PRESSEMEDDELELSE - Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie bliver Protektor for foreningen Stop Spild Af Mad

Akkreditering: Gyldendal/Mikkel Adsbøl. Billedtekst: Kogebogen “Mad med respekt – En familiekogebog, der mindsker madspild”, som udkom i 2019 på forlaget Gyldendal – i bogen medvirker H.K.H. Prinsesse Marie både med forord og en række opskrifter.

Blandt mange aktiviteter med H.K.H. Prinsesse Marie kan nævnes udgivelse af kogebogen “Mad med respekt – En familiekogebog, der mindsker madspild”, som udkom i 2019 på forlaget Gyldendal. I bogen medvirker Prinsessen både med forord og en række opskrifter. Udover Prinsessen har et udvalg af Danmarks dygtigste kokke bidraget til bogen med tilsammen 80 opskrifter med fokus på at mindske madspild. Bogen har opskrifter fra Timm Vladimir, Francis Cardenau, Michel Michaud, Anh Lê og Louisa Lorang. Danskerne har taget godt imod kogebogen, som er blevet massivt omtalt i både danske og internationale medier. Bogen havnede på Berlingskes liste over Årets Bedste Kogebøger i 2019 og blev nummer 1 i verden i den internationale kogebogskonkurrence The Gourmand World Cookbook Awards i kategorien D11 Family.

Blandt andre aktiviteter med H.K.H. Prinsesse Marie kan nævnes den traditionsrige ambassademiddag og internationalt mini-topmøde med fokus på madspild, “Annual International Stop Wasting Food Dinner”, som foreningen Stop Spild Af Mad årligt afholder sammen med en ny ambassade. I 2023 var det femte gang at en ambassade – denne gang Den Italienske Ambassade – greb stafetten og arrangerede middagen. De tidligere år har Nederlandenes, Sveriges, Frankrigs og Tysklands ambassader i København afholdt arrangementerne sammen med organisationen Stop Spild Af Mad.


Yderligere information:

Fotos:

https://stopspildafmad.dk/artikler/middag2023KeldNavntoft1.jpg

Akkreditering: Keld Navntoft

Billedtekst: Annual International Stop Wasting Food Dinner 2023 – Den Italienske Ambassade og Stop Spild Af Mad afholdt middag og mini-topmøde med fokus på madspild med H.K.H. Prinsesse Marie som æresgæst.

https://via.ritzau.dk/data/images/00919/44867c91-76f4-4df3-a0f9-1e5d09a79370.jpg

Akkreditering: Gyldendal/Mikkel Adsbøl

Billedtekst: Kogebogen “Mad med respekt – En familiekogebog, der mindsker madspild”, som udkom i 2019 på forlaget Gyldendal – i bogen medvirker H.K.H. Prinsesse Marie både med forord og en række opskrifter.

Link til Det Danske Kongehus – Ændringer i de Kongelige protektioner:

https://www.kongehuset.dk/nyheder/ndringer-i-de-kongelige-protektioner

Pressekontakt Stop Spild Af Mad:

Tlf.: +45 40 72 06 01

e-mail: info@stopspildafmad.org

Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Danmarks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Selina Juul har modtaget flere priser for sit arbejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Berlingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader’s Digest. Se mere på www.stopspildafmad.org

Pressemeddelelse - Presserum - STOP SPILD AF MAD - Logo

KILDE / LOGO: Stop Spild Af Mad.